Fiskeri med bombardaflåd:

   
Hvorfor fiske med bombardaflåd?

Bombardaflåddets fordele er, at man med den kan flytte en let agn langt ud i et kast, og med forskellige flåd og varieret indtag kan man fiske sin agn i lige nøjagtig det tempo/den dybde, man ønsker.
Man kan med andre ord fiske med flue, selvom man spinnefisker - og det er jo rart på dé dage, hvor ørreden smasker sig i f.eks. tanglopper,  og fluefiskerne ser ud til at stå med de bedste kort på hånden. Og for dem, der ikke har råd til eller lyst til at investere i et komplet fluesæt, men alligevel gerne vil fiske med flue. Også muligheden for let at skifte mellem fiskemetoder uden at have mere end én stang med, er en fordel, og ikke mindst muligheden for at præsentere havørreden for en saftig orm eller Gulp tobis eller lignende.

Ulemperne ved at fiske med bombarda er ... tjaeh, jeg kan ikke rigtig komme i tanker om nogle. Hm, måske er det en svag ulempe, at man fisker bedst med bombarda med en forholdsvis lang stang (for mit vedkommende 10' og opefter). Den er tungere at gå med en lang fiskedag, i forhold til eksempelvis en fluestang eller en let spinnestang.

Selv fik jeg øjnene op for fiskeri med bombardaflåd på en fisketur til Als tilbage i 2006. Lige nu (år 2010) er fiskeri med bombarda min mest anvendte fiskemetode.

Et bombardaflåd kan fås i forskellige kastevægte, f.eks. 10, 15, 20 og 25 g. De kaster utrolig godt, og det er derfor muligt at fiske med flue uden at mestre fiskeri med fluestang, samtidig med at du kan få fluen ud, hvor du ellers ikke kan nå med en fluestang.

Bombardaflåd fås med forskellige vægte og synkehastigheder.
Her flydende 20g, hurtigt synkende 15g, intermediate 30g, alle fra ABU

Jeg bruger selv tungere (25, 30 eller 40 gram) bombardaflåd til Gulp og hvis der er megen vind.
De lettere flåd (op til 25 gram) bruger jeg til let/ingen vind og når jeg fisker med flue eller orm.
Samtidig findes flåddene i forskellige synkehastigheder. "Flydende" kan være godt til f.eks. natfiskeri med streamende fluer i sommernatten, "Hurtigt synkende" kan være effektivt, når agnen skal gå dybt som den f.eks. skal om vinteren, eller ved bundfiskeri. "Intermediate" eller Langsomt synkende er en slags all-round, der dur til det meste og som man ofte kan nøjes med.
Der findes modeller som kan fyldes med vand alt efter, hvor meget opdrift og vægt man ønsker de skal have.

Det lange rør sikrer at bombardaflåddet ikke flakser i luften under kast, og forhindrer at forfang og hovedline snor sig om hinanden lige så ofte, som jeg har oplevet det under fiskeri med traditionelt bobleflåd. Men helt at undgå linekludder synes svært. Én løsning, som bl.a. vises af Thomas Hansen i DVD'en "Havørredens Hemmelighed", er at montere et bomba-stick efter bombardaflåddet. Bomba-stick'en er et rør af forholdsvis stift plastic.

Det kommer til at se således ud:

Øverst det "almindelige" bombarda-rig, nederst er der indsat en bomba-stick

1. Hovedlinen føres igennem bombardaflåddet, eventuelt igennem en bomba-stick, igennem en perle, og bindes i en svirvel.
2. Forfanget bindes på svirvlen, og fluekrog / ormekrog / Gulpkrog monteres.

Perlen hjælper til at afbøde slaget ved kastet fra bombardaflåddet, og er altså med til at skåne knuden.
Svirvlen kan eventuelt være en triplesvirvel. Det kan være en fordel hvis din agn roterer (f.eks. Gulp tobis på Slow Death ormekrog!), men giver muligvis linekludder lidt oftere?
Når fisken hugger vil bombardaflåddet glide op ad hovedlinen, og derfor mærker fisken ingen unødig modstand.
 

Forfangets længde er ikke en fast videnskab, og der er delte meninger.
Selv bruger jeg fluorocarbon ud fra en ide om, at det alt andet lige burde være en stor fordel at linen er mindre synlig for fisken, og at det i hvert fald umuligt kan skade.
Cirka en stanglængde virker for mig - det er tilpas langt til at fluen/ormen/Gulp'en kommer på afstand af bombardaflåddet ved indspinning, og tilstrækkelig kort til at jeg kan styre en kroget fisk ind i fangstnettet.
Om natten, eller ved kraftig vind, er det for mig en fordel at korte forfanget noget ned.

Både jeg og flere af dem, jeg fisker med, har oplevet at se havørred, der angriber bombardaflåddet. Formentlig i den tro, at bombardaflåddet er en tobis eller lignende. Sådanne episoder taler imod udsagnet om, at "jo længere forfanget er, des bedre". Måske er det nogen gange sådan, at "uroen" fra bombardaflåddet netop ikke skræmmer, men ligefrem tiltrækker fisk?
Der er ingen nem måde at komme til vished i slige sager, og det er efter min mening netop en af charmerne ved lystfiskeri.

Kastet - for at minimere kludder, hvor forfanget snor sin om hovedlinen, er det en god ide at bremse udløbet kort før bombardaflåddet rammer overfladen. Derved opnår man, at bombardaflåddet stoppes og forfanget strækkes. Det kan gøres med en let finger på spolekanten, idet kastet skal stoppes.

Generelt skal man bruge et blødt kast, når man fisker med bombarda. Et hurtigt, hårdt ryk betyder efter min erfaring alt for meget kludder, og det giver alligevel ikke længere kast. Samtidig risikerer man at rykke ormen af, hvis man fisker med orm. Et blødt svirp med det rigtige lille "ekstra" svirp i slutningen virker efter min erfaring bedst - men det er naturligvis en smagssag, hvordan netop dét kast udføres bedst af netop dig og din stang. Når alt kommer til alt er det et samspil mellem mange faktorer, der tilsammen afgør om et kast er "godt", og jeg tror ikke at der findes to, der kaster ens.

Med min Fenwick Silverwings 12'6'' kan jeg let kaste et 25 gram bombardaflåd 80-90 meter. Det udnytter jeg gerne på pladser, hvor jeg tror at havørreden findes helt derude for enden, men egentlig er det paradoksalt at gå så meget op i kastelængde, som jeg nogen gange gør - alt andet lige, så hugger de fleste fisk ganske tæt på land når det kommer til stykket, og fluefiskere, som ikke kaster længere end et par og tyve meter, fanger jo masser af fisk, såeh...
 

Men på den anden side: min egen PR (2010) blev kroget helt ude i kastet på en afstand der langt overgår hvad en fluefisker ville have kunnet opnå, og som et 30 grams bombardaflåd kun netop kunne. Læs om fangsten af min hidtil største havørred her. I mit bombarda-rør medbringer jeg 20, 25 og 30 grams bombardaflåd, så jeg kan vælge efter vind og vejr. Hvis jeg på forhånd kan se at der kan blive brug for det, har jeg også mulighed for at medbringe 10, 15 eller 40 grams bombardaflåd.

Gulp tobis fisket efter bombarda gav denne havørred på 4,5 kg

Indspinning:
En af fordelene ved at fiske med bombardaflåd er, at du kan præsentere din agn væsentligt langsommere end det er normalt ved spinnefiskeri (blink). Dermed ikke være sagt, at bombardafiskeri altid skal være langsomt fiskeri...

Selv varierer jeg indspinningen meget: jeg fisker nogle gange forholdsvist hurtigt med 4 runder på hjulet - pause - 2 runder på hjulet - pause - 3 runder - pause osv. I næste kast prøver jeg måske at vippe med stangspidsen imens jeg spinner ind i et forholdsvist jævnt tempo. Ofte bruger jeg også at dreje hele kroppen under indspinningen.

Når jeg fisker med Gulp tobis varierer min hastighed også, sådan at jeg både fisker meget langsomt, og ligeså hurtigt som ved blinkfiskeri. Som krog vælger jeg en Okuma Aberdeen ormekrog i størrelse 1/0 eller 2/0 alt efter hvor stor en tobis jeg fisker med. Ved at variere hvor på kroppen krogspidsen trænger ud, er det muligt at variere tobisens gang i vandet fra vildt vrikkende til lige som en streg.

Bombarda, Gulp og Havørred kan være en fortræffelig blanding. Gulp hører til gruppen af soft baits som samtidig har smag og duft. De kan fiskes aktivt med bombardaflåd, sådan at de provokerer stort set alle fiskens sanser på én gang. Jeg synes at det er godt fundet på, jeg tror på ideen, så jeg fisker en del med det - og fanger følgelig også fisk med det.

Det er en stor fordel, at Gulp har lugt og smag, ligesom f.eks. orm har, men at de ikke som disse skal ligge i køleskab for at overleve - og dermed har en væsentlig længere holdbarhed end orm. Det med køleskabet er min kone og min datter meget enig i :-)
I og med at det er dødt, er det også lettere at agne, og det skal man ikke kimse af: det kan være en stor fordel især for børn, folk med stive fingre eller andre, der ikke kan/har lyst til at kroge en livlig orm.

Havørred og Gulp Tobis

Samtidig kan Gulp fiskes som en orm, hvis det er dét, man vil, eller som et blink hvis det er dét, man vil. Jeg har mange gange oplevet, at fiskene har nappet til Gulp uden rigtig at få fat. I nogle situationer har et spinstop hjulpet og fiskene er blevet kroget, men min pointe er mere, at i de situationer hvor det er forekommet, har det været tydeligt, at fiskene på ingen måde blev skræmte af Gulp'en. Hvert nyt kast har i disse situationer, hvor stimen er fundet og fisken hugvillig, resulteret i flere nap. Meget ofte har det vist sig, at det var små fisk (undermålere) der sådan gik til biddet uden at blive kroget, så efterhånden er jeg gået over til en erkendelse af, at det ikke altid kan betale sig at gøre alt for meget postyr ud af lokke disse forsigtige fisk til hug, f.eks. ved

at skifte til en flue, til orm, eller at klippe Gulp'en kortere. Med andre ord: hvis de er ikke er store nok til at hugge på Gulp, så er de ikke store nok til at tage med hjem. Men det gælder jo kun nogle gange...
Andre gange har jeg haft på fornemmelsen at det var store fisk der gik derude, men at de bare var überforsigtige. I nedenstående afsnit om krogningen af tobis'en beskriver jeg dog kort, hvordan jeg af og til eksperimenterer med en ekstra krog til de lidt træge fisk.

Sådan kroger jeg en Gulp Tobis og Nightcrawler

Her er illustrationer til hvordan jeg kroger en Gulp tobis. Som krog bruger jeg Okuma Aberdeen ormekrog i størrelse 1, 1/0 eller 2/0 efter hvor stor Gulp jeg fisker med.

To kroge i Gulpen?

Jeg eksperimenterer en gang imellem med forskellige måder at kroge tobis'en på. Indtil videre har jeg ikke fundet en metode, der er uomtvisteligt bedre end den at kroge med en enkelt krog. Et af mine eksperimenter ser f.eks. sådan ud:
 

Gulp Tobis monteret med to kroge og glideknude

En lille trekrog bagerst i kroppen kan også bruges. Jeg har forsøgt med en Owner #16. For at gøre monteringen lettere, og for at krogen holder sin placering i flere kast, har jeg monteret et stykke ståltråd om skaftet. Det stritter lidt frem og er dét, der stikkes ind i Gulpen for fastgørelse. Tråden har heller ingen modhage som en krogspids, og vil derfor ikke flænse Gulpen når den bliver trukket ud af en fisk.

Gulp Nightcrawler monteret med trekrog med ekstra tråd og fast knude

Fiskeri med bombarda og ophængerflue

Som ved blink/wobler fiskeri antager jeg, at det må være en fordel at fiske med ophænger. 2 fluer på linen giver alt andet lige fisken 2 muligheder for at hugge, og du kan oven i købet præsentere 2 forskelligartede fluer for fisken.

I en snak med en erfaren bombarda-flue fisker blev jeg præsenteret for en metode til ophænger, som jeg aldrig kunne være kommet på selv, og som han havde fin succes med at bruge. Den er vist i illustrationen som "Metode 1".

Selv bruger jeg "Metode 2" - fast ophængerknude. Jeg vurderer, at den faste knude ikke på samme måde som ved blink/wobler fiskeri har den ulempe, at endeagnen kan sætte sig fast i tangen, alene fordi endeagnen ikke er så tung som et blink jo er.

Den vigtige knude, og den usynlige line

Knuden til fluen
Det er overhovedet ikke ligegyldigt, hvilken knude man bruger til sin flue. Det står lysende klart for mig, efter at jeg har set undervandsoptagelser af en bombardafisket flue på DVD'en "Havørredens hemmeligheder 1" af Niels Vestergaard.
Her ses tydeligt hvordan Rapala knuden medvirker til at tilføre fluen liv under indspinningen. Den (relativ) store løkke, som krogøjet hænger i, betyder at fluen er meget mere fri i bevægelserne. Det kommer endnumere til udtryk, hvis fluen er vægtbelastet med f.eks. kuglekædeøjne.
En flue bundet med en blinkknude forekommer nærmest livløs sammenlignet med en flue bundet med Rapala knuden.

Selv bruger jeg også Rapala knuden når jeg fisker med Gulp i stedet for fluer.
Se knuden her: Rapala Knuden

Fluorocarbon - "usynlig" line til forfang...

Et eller andet sted har jeg læst, at normal nylonline har en lysbrydningsfaktor på 1,7 i forhold til vands 1,0, hvor fluorocarbon har en lysbrydningsfaktor på 1,1.
Nu har nylonline jo fanget masser af fisk i årenes løb, og vil fortsat gøre det. Alligevel virker det for mig som en god ide at anvende fluorocarbon line til forfanget.

Prisen på fluorocarbon betyder, at det i hvert fald ikke er hele spolen, der skal fyldes! Men anvendt som forfang giver det mening, idet vi alt andet lige må anse det for at være en fordel for fangsterne, at agnen virker så "ægte" som mulig - og med sin højere brydningsfaktor vil en nylonline være væsentlig mere synlig for fisken end fluorocarbon.

I en artikel i Fisk og Fri (April 2007) beskrives San Diego Jam Knot som den bedste knude til at knytte fluorocarbon til svirvel. En almindelig blinkknude virker også fint for mig.

Æskerne og grejet

Efterhånden har jeg prøvet mange forskellige æsker for at holde styr på alt mit medbragte grej. Jeg må erkende, at jeg er slem til at tage for meget med, så jeg kæmper en hård kamp for at minimere vægten og omfanget af det grej, som jeg jo i sidste ende selv skal slæbe på en hel fiskedag - også selvom det ikke kommer i brug. Derfor prøver jeg at få så meget som muligt puttet i så få æsker, som muligt.

Nedenfor ses en æske fra Plano, som jeg er blevet rigtig glad for. Som det ses, indeholder den alle de dimser (svirvler, perler m.m.) jeg kan få brug for, når jeg fisker med bombarda. Dertil et par gennemløbsblink i reserve, samt knot-a-knot og enkeltkroge til blink/wobler-fiskeri. Denne æske har mange små rum, og den fylder ikke meget når den er lukket.

Planos lille grejæske passer mig perfekt, der er plads til alle mine dimser i én æske

Tilbage er at nævne, at ingen af de her beskrevne metoder kan anses som eviggyldige eller perfekte, blot er de et udtryk for mine erfaringer og hvad der virker for mig. Jeg forbeholder mig ret til at blive klogere, og eksperimenterer til stadighed selv for at optimere mit fiskeri og mine løsninger.

Knæk og bræk derude.