|
Fiskedagbog: 2012 - 2011 - 2010 -
2009 -
2008 -
2007 - 2006
|
30. december 2006,
Fornæs og Glatved |
Hm, kun en måned
skulle der gå før jeg mistede endnu en havørred.
Denne gang én, der havde potentialet til at kunne
have været mit livs fisk :-(
Når jeg siger
potentialet, så er det fordi jeg ikke nåede at få
den helt ind på livet, men ud fra det jeg så
(bekræftet af min fiskekammerat denne dag, Ham Med
Hatten) var den anslået 3 kg.
Vi var taget til
Glatved efter et par timers resultatløst fiskeri ved
Fornæs, da fisken huggede på en fantastisk flot
ophængerflue.
Så langt, så godt.
Det der ikke var så
godt var, at jeg havde været doven. Der er ingen
måde at (bort)forklare det på. Desværre.
I hvert fald knækkede linetjavsen som ophængeren var
bundet i under et af de spring, som den store fisk
foretog. Det er jo hvad det er, men det der ikke
huer mig er, at jeg havde bundet ophængeren på en
linetjavs som jeg havde ladet sidde siden min
seneste fisketur!
Jeg vidste jo
allerede da jeg bandt fluen på, at det ikke var
optimalt. Og da jeg med rystende knæ og adrenalin
pumpende i kroppen eksaminerede linen efterfølgende,
kunne jeg også tydeligt mærke at den var meget
slidt.
Og nu var det ikke ligefrem fordi fiskene havde
hugget vildt denne dag (det var mit eneste hug i
dag), så forklaringen kan kun findes i min
dovenskab.
En erfaring rigere
ser jeg frem imod 2007 og et stort havørredår.
Forhåbentlig får jeg rigtig gang i kajakfiskeriet,
samt ram på en af de rigtig store.
Det føles som om det snart er min tur :-)
|
|
19. november 2006, Sangstrup Klint og Fornæs |
| Vinden den samme,
men vejret væsentligt bedre end i mandags, og end
vejrudsigten havde forudsagt. For anden gang
i træk tog Hatten og jeg til Sangstrup og Fornæs.
Vi startede ud ved
Sangstrup. Væsentligt mere lavvandet og mere klart
vand end i mandags, men ingen fisk.
Fornæs, nord for
fyret. En sæl fulgte igen ivrigt med i vores
anstrengelser, inden for kastehold så vi skulle være
opmærksomme på hvor vi lagde vores kast. Vandet var
klart og uden de store dønninger vi oplevede for en
uge siden, så det var muligt at stå yderst på et
lille rev og fiske ud for det. Revet har en klar
kant, hvor bunden falder stejlt ½ meter eller mere,
så det er bestemt en fordel at vandet er klart, så
man kan se hvor det sker. Denne gang undgik vi
vandgang.
Vi mærkede ikke meget
liv, men sidst på eftermiddagen havde jeg bid.
Fisken huggede på 4 meter line, så der var ikke
megen tid til en udtrættende fight. Det var en frisk
og kampivrig fisk, jeg forsøgte at lande i
fangstnettet, og det var nok ikke så godt. Jeg havde
undervurderet afstanden ned til vandet - jeg stod
kun i vand til knæene, på kanten af revet uden
mulighed for at gå dybere, og der var altså langt
ned til fisken. Jeg fik kun næsten nettet under den,
og da den baskede på netkanten røg den op i luften
og ud i vandet - og kystwobleren dinglede alene og
forladt for enden af linen... Øv!
Havørreden var
anslået 50 cm, så det ville have været en fin fisk
at tage med hjem til familien.

Pilen viser hvor
fisken slog sig af. Læg mærke til hvordan bælgen
rejser
sig umiddelbart før revet rejser sig brat ½ meter.
Oplevelsen fik mig til at overveje pointskalaen
igen:
Bør en havørred, der slår sig af på netkanten, tælle
flere point end én, der rusker lidt for enden af
linen men som man aldrig ser?
Hvis den f.eks. er væsentligt over målet, bør den så
tælle flere eller færre point end en undermåler, der
genudsættes?
Når alt
kommer til alt ønsker jeg med mit pointsystem at se
om der er en sammenhæng mellem de forskellige
fiskepladser jeg frekventerer, om der er hold i at
der er nogle jeg tænker på med større forventning
end andre. Pointene skal gerne afspejle hvor
"produktiv" en given plads er for mig.
Efter nogen overvejelse og en diskussion hvor Hatten
gav sit besyv med, endte jeg med at tildele en
"Havørred der slår sig af på netkanten" 10 point.
På denne
måde får Fornæs nogle point der afspejler, at der
rent faktisk har været havørred for os på stedet -
og samtidig afspejler det at jeg stadig har en hel
del teknik jeg skal have finpudset.
|
|
13. november 2006, Sangstrup Klint og Fornæs |
| Vind omkring 10 m/s
fra SV - hmm, ikke den mest perfekte dag til fiskeri
ved f.eks. Jernhatten. Da Hatten og jeg skulle
bestemme dagens destination havde vi lyst til at
prøve noget nyt, og valget faldt på to af Djurslands
mest kendte kystpladser, Sangstrup Klint og Fornæs
Fyr. Vi kom i
læ for vinden (det meste af tiden), men ikke for
dønningerne. Høj vandstand og store dønninger var
dagens menu.
Ikke så mange fisk - min gode ven "Hatten" fangede
en enkelt havørred på målet, derudover var der ingen
liv i vandet - som vi fik øje på i hvert fald...
Dagens historie er
vel at Hatten kom en tur under vand, da han trådte
ned i et af de huller, som al litteratur om emnet
advarer om i netop dette område :-)
Bunden er kalkbund, og ligesom ved klipper kan man
opleve at bunder uden varsel dykker ½ meter eller
mere. Vadestok anbefales. Især dage som denne, hvor
vandet nær land er grumset og bunden ikke kan ses!
På billedet herunder
står Hatten og svinger stokken i (hav)stokken - godt
pakket ind som forsvar mod den kolde vind. Fornæs
Fyr i baggrunden, hvor han senere ufrivilligt skulle
få lejlighed til at studere livet under vand på
aldeles nærmere hold...
En sæl
fulgte interesseret vores anstrengelser fra
betryggende afstand lige uden for kastelængde ved
klinten.
Vi så også to marsvin der jagede kun 5 meter fra
strandkanten!
|
|
7.
november 2006, Jernhatten og Glatved |
En af de meget
sjældne 0-ture til Jernhatten. Jeg syntes ellers det
lovede godt da jeg ankom; højt vand, pæne men
absolut fiskbare dønninger, forholdsvis læ fra en
sydvestlig vind, vandet var ikke grumset fra stormen
i sidste uge som det var på seneste tur til Kysing.
Alligevel måtte jeg for en gangs skyld tage herfra
uden så meget som at se eller mærke noget til fisk.
Sidst på eftermiddagen
valgte jeg at tage konsekvensen og prøve lykken lidt
længere mod nord. Jeg tog til Glatved strand, men
her var vandet grumset, i hvert fald tæt ved kysten.
Jeg havde en times fiskeri tilbage inden jeg skulle
hjem, men desværre: heller ikke her var der gevinst.

Er det ikke mærkeligt
at der ikke vrimler med fisk på sådan en dejlig dag
sådan et dejligt sted? ;-)
|
|
2. november 2006,
Kysing Næs |
Efter den første
voldsomme november storm var der i dag et fantastisk
flot vejr. Hist og her lå der stadig sne og
temperaturen var lav, men stormen havde lagt sig -
jeg kunne ikke dy mig for at tage ud og bruge et par
timer på kysten.
Jeg valgte at fiske strækket fra naturist
campingpladsen ved Kysing Strand op imod Kysing Næs.
Om vinteren er det oplagt at parkere her og gå ned
over den tomme plads
til vandet.

Jeg
havde forventet en høj vandstand efter stormen, men
havde ikke lige tænkt på at vandet nok ville være
grumset af den udvaskede jord. Og det var det. Meget
endda.
Eftersom jeg nu
var taget af sted valgte jeg at fiske alligevel,
i håbet om at wobleren måske ville fiske effektivt
længere ude i kastet hvor vandet muligvis ikke var
grumset. Af denne grund, og på grund af den
tiltagende hårde vind blev fiskeriet hverken
intensivt eller effektivt.
Det hele endte med ½ kande lunken kaffe og et par
velrullede smøger i læ ved Næsset. Uden fisk.
|
|
30. oktober 2006, Als |
Da både jeg og min
gode fiskekammerat "Madpakken" havde en hel dag fri til fiskeri
og da vi begge har en mor på Als, var det med stor
forventning at vi tog afsted tidligt mandag
formiddag.
Als har været god ved os i år, så vi var meget
forventningsfulde.
Første stop var
Vesterskov i Als Fjord. Det er et af de steder der
rangerer højt på tabellen over gode fiskepladser,
jeg kan ikke huske at vi nogen sinde har fisket her
uden at mindst én af os har haft fast fisk. I dag
var ingen undtagelse: min kammerat landede en
undermåler og havde flere hug, selv havde jeg et
enkelt hug.
Vandet var højt, og vi fiskede i læ fra
vestenvinden.

Smuk oktoberdag ved
Vesterskov. Fiskene er derude...
Næste
stop var Position 1 syd for Sønderborg Lufthavn.
Jeg har kun fisket her én gang før, i april i år,
men det var til gengæld en fin oplevelse. Historien
gentog sig fra om formiddagen: Madpakken havde
flere hug og én undermåler på land, jeg selv havde
et enkelt hug. Hm, det er vel forhåbentligt ikke ved
at blive en vane?
Også
Position 1 lå dejligt i læ for vinden, der ikke
ligefrem var lun denne oktoberdag. Men heller ikke
handskekold.
Sidste
stop skulle have været Nygård i Nørreskoven.
Herfra har vi også rigtig gode minder fra
Aprils-turen. Vi valgte noget overmodige at køre en
ny vej ind i skoven og køre efter fornemmelsen, og
det var måske ikke det smarteste træk vi har lavet
endnu... i hvert fald fandt vi ikke Nygård. Tiden
var ved at flyve fra os, så vi besluttede at køre
ned til vandet dér hvor vi nu var, og så fiske der -
efter sigende fisker Nørreskoven godt hele vejen, så
"det kunne vel ikke gå helt galt?", tænkte vi.
Nu endte det faktisk med at går rigtig godt i stedet
:-)

Læ for en kold
vestenvind samt springende og netsprællende havørred
- det var, hvad
tilfældet bød os, da vi for vild - øh, jeg mener:
tog på opdagelse - i Nørreskoven
Den
plads tilfældet havde valgt til os vrimlede med
fisk, over og under vandet.
Madpakken trådte på en fladfisk: det var den
første. Kort efter var der hug, tydeligt en havørred
der dog slog sig af igen.
Men minsandten om ikke der ganske kort efter
springer en ørred midt imellem os. Et par minutters
fiskeri, og Madpakken har den på krogen. Den
holder muligvis målet, men bliver forsigtigt sat ud
igen.
Og
endelig lykkedes det også for mig at få en fisk
helt op til nettet. Fisken huggede på ganske kort
line. Vandet var utroligt klart, så jeg havde
heldigvis set en skygge bevæge sig et sted dernede,
så i stedet for at begynde at løfte wobleren fri af
bundet drejede jeg mig lidt og lod den fiske et par
meter mere - og jeg så ørreden da den for ud af
tangskoven og huggede wobleren! Det var et herligt
syn, og første gang at jeg selv har oplevet at se
en havørred hugge.
Efter en kort fight kunne jeg genudsætte en havørred
lige under målet. |
© Troutbum.dk. Alle rettigheder forbeholdes.
Kontakt troutbum@troutbum.dk |
|