1 hornfisk, 1 sej og 2 undermålsørreder er den samlede fangst på ovennævnte datoer. På en måde lidt underligt, da vandet de fleste gange så ud til at være perfekt (med hensyn til vindretning, klarhed, strøm, vandskifte, temperatur...), men alligevel er det lykkedes mig at ramme udenom stimerne.

2 nye lokaliteter er imidlertid dukket op blandt fiskepladserne: Kobberhage har jeg besøgt, men ikke tidligere fisket. Mest fordi der ikke er plads til mange fiskere på selve revet, og det altid ser ud til at være velbesøgt. Men i dag fik jeg endelig taget beslutningen om at prøve stedet af. Det gav ingen fisk på trods af god strøm og stigende vand samt lidt mørke skyer og regn - det havde jeg faktisk forventet, da jeg så vandet. Indtrykket fra Kobberhage er dog, at det uden tvivl er flere besøg værd.
Jeg tror såmænd også det vil være et spændende sted at udforske fra kajakken til næste forår...

Helgenæs er den lidt svage stedsangivelse på et andet, for mig nyt, sted. Det er ikke overrendt af fiskere, men ser temmelig interessant ud, så jeg vil foreløbig lade det blive ved det navn. Heller ikke her fangede jeg nogen fisk, men de blev spottet af min fiskemakker og selv havde jeg fornøjelsen af en enkelt gang at mærke en fisk nappe i fluen.
De var der - og de blev der. Bestemt også en lokalitet jeg vender tilbage til.
    

2.800 kg og 62 cm havørred

Denne fisk tog flere udløb og var i fare for at smutte under landingen, men hvor tæt det var på, gik først op for os da Hatten afkrogede fisken: 2 af de 3 kroge på 3-krogen var knækkede!

Trekrogen havde kun én krogspids tilbage efter fighten...

Kystwobleren, som gav gevinst, var én, der havde ligget i blinkæsken i efterhånden mange år, og sjældent blev brugt. Og af en eller anden grund havde Hatten glemt at kontrollere krogen, som her bagefter viste sig at være rusten. Men heldet tilsmiler en vis kategori af mennesker, og hermed er det så bevist hvilken Hatten tilhører ;-)

Og vi fik begge en reminder til vores efterfølgende ture...
  

Min hidtil største havørred: 80 cm og 4,500 kg.

Familiedispositioner forhindrede mig desværre i at deltage i Kalø Cup'en, så jeg ville tage revanche søndag eftermiddag/aften. Sammen med Hatten tog jeg til Glatved Strand, og som så ofte før var der masser af fisk at se - og at fange. Hatten tog således 2 havørred (1 over mål, 48 cm og 1,4 kg) samt 6 småsej på bombarda-flue.
Selv mærkede jeg ikke rigtig noget på bombarda-rigget, så jeg skiftede til kystwobler. Kort før mørkets frembrud huggede denne fisk, og selvom det var tusmørke kunne jeg sagtens mærke at den var stor. Efter en forholdsvis kort fight blev den landet, og var næsten for stor til fangstnettet. På land viste den sig at være 80 cm og veje ca. 4,5 kg.
Altså sølle 60 g færre end vinderfisken fra Kalø Cup. Hm - næste år må jeg med :-)

Dette er min hidtil største havørred. I fryseren, på vej til fiskehandlerens røgekammer, ligger 2 fileter der hver især vejer mere end de fleste af de havørreder, jeg "normalt" tager flest af.
  

Det blev en dejlig tur, med masser af springende og ringende fisk, hug, fast fisk og 2 flotte over målet, heraf en enkelt til mig. Vi så sæler, og vi fiskede i regn, i fjordblik, i sol, vi fiskede formiddag, eftermiddag og vi fiskede aften. Herligt.

52 cm og 1,400 kg ørred fra Livø i Limfjorden

Min egen havørred var 52 cm og vejede 1,400 kg, og da en af mine fiskekammerater næste formiddag tog én på 52 cm og 1,750 kg (fyldt med rogn i øvrigt), var der basis for at vi kunne tilberede de knap 3 kg fisk og uddele smagsprøver til de mange tilstedeværende interesserede. Så kan det da næsten ikke blive bedre?

Og dog... faktisk havde jeg DEN STORE på krogen i adskillige minutter! Sådan er det jo, de tabte fisk er altid de største, og de har det med at vokse med tiden :-)
Ikke desto mindre vil jeg hævde, at jeg kunne have sat ny personlig rekord, hvis denne fisk var kommet på land.

Den huggede små 40 meter ude, og tog et par gange udløb tilbage til sin plads, da jeg havde fået den ind på de ca. 20 meter. Tredje gang den kom ind på ca. 20 meter, stod den stille - men i stedet for at springe, kørte den rundt i overfladen så man kunne ane dens brede bug. Her blev jeg for alvor klar over, at der var noget stort i gære.
Men ak - pludselig begyndte fisken uden varsel at sprinte ind imod mig, så jeg dårligt kunne nå at følge med i indspinningen med hjulet. Da den var ca. 3 meter (3 meter!) fra land, mærkede jeg to kraftige ryk, og vupti - en slap line...
Fisken var væk og blinket gled majestætisk ind mod land, som om intet var hændt.

Tilbage stod to adrenalinpumpede fiskere tavse og kiggede forgæves ud over vandet - hm, dét der er vist en ommer.
Men nej, gentagne kast ud over samme pynt, som vi jævnligt vendte tilbage til, forblev resten af den tur resultatløse.
Men erindringen om en dejlig uge på Livø, og drømmen om næste gang at tage den - til den tid endnu større - havørred ved næsen, har vi i behold :-)
 

Desværre døde fiskeriet herefter lidt ud, og det var meget lidt vi mærkede til havørreder. Fjæsing og hornfisk ville gerne lege med os, men dem ville vi ikke lege med.

Først hen ad 20-tiden kom der for alvor gang i sagerne igen: Denne gang var det dog en havbars, der forvekslede fladbukken med sin aftensmad. Den første vejede hele 1,4 kg fordelt på 53 cm. Lidt senere fangede Hatten også en havbars, dog noget mindre.

Efter en lille pause i fangsterne - nå ja, hvis man altså ser bort fra fjæsing og hornfisk - sluttede aftenen af med endnu en fin lille havørred, således at vi begge havde en havørred og en havbars med hjem til køkkenet.
 

Det blæser 10 m/s, men vinden går fra land, så på overfladen ser alt roligt ud

Vi havde da heller ikke fisket længe, før det første hug faldt. Jeg fristes til at sige "som sædvanligt" faldt hugget på den guld/sorte Fladbukken, der har siddet næsten konstant for enden af min line, siden jeg tog mine første fisk med, den, og som har en fantastisk høj "hit rate". Denne gang mistede jeg dog fisken, da jeg gav tilslag og krogen mistede sit hold.

Anderledes gik det minutter senere, da en livlig og energisk kæmpede en brav kamp for at undgå nettet. En havørred på anslået lige over et kilo løb af med sejren, da det få meter fra netkanten lykkedes den at kile linen ned mellem trekrogens bøjning, så mit træk i linen nærmest trak krogen ud af gabet på den. Ærgerligt.

Det hjalp dog gevaldigt på humøret, at tredje gang denne aften var lykkens gang: en ligeledes hidsig havørred måtte efter gentagne udløb og andre undvigelsesforsøg give op og lade sig nette.

1,5 kg og 50 cm - Fladbukken har slået til (igen)

Det var aftenens sidste hug, og da dønningerne efterhånden voksede sig næsten mandshøje, var det tid at vende hjemad.

Solbriller var absolut nødvendige, indtil solen gik ned bag Mols

Og det var sådan set meget godt, for det viste sig at Blakshaven ved indgangen til Ebeltoft Vig fiskede udmærket disse to aftener.
Samlet over 2 afteners og en enkelt nat gav det 6 havørreder i nettet, heraf 4 til fryseren. Med vægt fra 0,6 kg til 1,4 kg var det ikke kæmper, men alligevel fine fisk.
Og Fladbukken - ja, den har nu gjort sig uundværlig i min kystkasse!

Selvom billedet er uskarpt, fremgår det tydeligt at dette sted fortjener flere besøg.
1,4 og 1,2 kg vejer disse to sommerørreder.
  

Et herligt motiv - dem vil jeg gerne have flere af

Aftenens fiskeri byder også på en enkelt havørred under målet, som nemt kunne genudsættes.
Makrellen er rigtig sjov at fange, den har en helt anden måde at fighte på end havørred, og dens ringe størrelse til trods byder den fin modstand. Da det samtidig er en dejlig spisefisk, er det sandt at sige en glimrende bifangst ved havørredfiskeri.
   

 

Havørreden huggede på en gennemløber med fluorescerende perle.
Dens konditionsfaktor er 1,21.

Det er desværre et uskarpt billede, men det er ganske vist:
Min første makrel taget fra kysten.
 

Hatten og jeg havde længe sparet op til denne fisketur - det var derfor lidt af en skuffelse at opdage, at vandet næsten var umuligt at fiske på grund af tang og alger i overfladen. Der gik ikke lang tid fra blinkets nedslag til vi mærkede det seje træk fra tangen.

Men det var da også kun næsten, for imod alle odds lykkedes det Hatten at trække en havørred på af tangsuppen. En ganske pæn én af slagsen, på 1,5 kg.
Nogen gange skal man bare tro på det, og så gøre det!

Hatten trak en havørrred på 1,5 kg op af tangsuppen
  

Farlig fisk(er) på Anholt

Den farlige fisk viste sig at være en fjæsing. Men mon ikke den selv ville mene, at det i dette tilfælde er fiskeren, der er farlig?
  

Og beslutningen er taget: Jeg skal have et nyt kamera. Det gamle kan bare ikke tage billeder om natten eller ved halvsvag belysning, og det er da superærgerligt ikke at få et godt billede af sådan en drømmefangst.
Som sagerne står, må jeg nøjes med det jeg har:

67 cm og 3,4 kg - midnatsfangst fra Jernhatten

Og så var jeg endda lige ved at miste den....
Jeg havde gået i en time uden at mærke det mindste til fisk, da denne havørred huggede - og jeg var straks klar over, at det var en stor fisk. Den ruskede først kraftigt i stangen, og så den tog et par laaange udløb. Den huggede måske 20 meter fra kysten, men inden jeg fik den bremset og kunne begynde at trække den tættere mod land, var den 60-70 meter ude.
Men den kom da ind efterhånden, og jeg begyndte langsomt at spænde bremsen. Det var lige så meget sidelæns som forlæns, den kom ind, men den generelle retning var fin. Det var halvmørkt, og min bedste mulighed for at vide hvor fisken var, var at kigge hvilken vej min stangspids bøjede.
Dramaet opstod først for alvor, da jeg ville kane den ind.
Den var kommet ret langt til siden, da den pludselig lå lige i vandkanten, og jeg forsøgte at kane den ind på en bølge. Der var relativ lang line, og resultatet var, at krogholdet slap, og fisken var fri!
Med Madpakkens historie i baghovedet (hvordan han på samme vis mistede en stor fisk, og hvad han siden har tænkt han skulle have haft gjort i stedet for dét, han gjorde) kastede jeg min stang fra mig og spurtede hen til fisken. Jeg kastede mig på knæ mellem fisk og hav, og skovlede den så op på stranden med begge hænder. 3 gange gentog jeg denne lidet yndefulde panikhandling, før jeg følte mig sikker på at fisken blev på land.
Et eller andet sted er jeg rimelig tilfreds med, at ingen så mig :-)

Jeg fiskede naturligvis videre - da jeg langt om længe havde fundet min stang igen! - men det var halvhjertet, og jeg havde da heller ikke flere hug. Dét adrenalinsus måtte række for én aften. Men jeg er da allerede begyndt at glæde mig til næste tur... ;-)
 

Havørred så vi ikke, men til gengæld var der masser af hornfisk, mange fjæsinger og en enkelt bars.
Vandet var meget levende både på og under overfladen, så det var et sandt Eldorado at stå midt i. Men desværre manglede vi det sidste, nemlig den ørred vi var kommet efter.
  

Det mest hektiske øjeblik indtraf, da min makke havde bid for anden gang, og jeg ilede til med nettet - blot for at konstatere at mit eget flåd netop nu dykkede. Jeg sprang tilbage og gav tilslag, hvorefter vi begge stod med fast fisk - og ingen til at hjælpe med at nette dem...
Altså forsøgte jeg at holde min i stram snor med én hånd, mens jeg nettede min makkes fisk. Da jeg strakte nettet ud mod fisken opdagede jeg, at netrammen var foldet gledet ud og nettet foldet sammen!
Nu var gode råd dyre.

Altså fulgte jeg et dårligt, og forsøgte at vippe min egen op over bredden. Med det forudsigelige resultat at krogen rettede sig ud, og fisken var tabt. Til gengæld var begge mine hænder frie, og jeg kunne nu med håndkraft lande en pæn regnbue på 1,4 kg.
De øvrige fangster fordelte sig på 900 g, 1,4 kg og 2 kg.

Konklusion: sørg altid for at dit net er i orden, og hav gerne mindst 2 net med.
  

Tidligere år har vi flyttet en del plads, men det var anderledes i år: vi blev på en plads (stort set) og fiskede den fra ca. kl. 21 til ca. kl. 8 - med indlagt "morfar" midt på natten. Undtagelsen var fredag nat, hvor vinden blæste voldsomt op i løbet af natten.

Første stop var Arnkilsøre.
Her fiskede vi torsdag aften, nat og fredag morgen. Fiskeriet var bedst om morgenen.

Arnkilsøre mod vest, mod øst og i midten: med fisk...

Der var mange fisk denne dag, og vi fik alle tre havørred på land. Men på nær en enkelt blev alle genudsat fordi de var for små. Den Store så vi derude - 2 gange sprang den udfordrende op, men alle forsøg på at lokke den til blinket/fluen blev ignoreret. Vandet var meget lunt, og natten vindstille. En god start på weekendens fiskeri.

Andet fiskestop var Nørreskoven ved Bostedhoved.
Vi fiskede her torsdag aften - meget lidt - og troede at det var her vi ville blive om natten og morgenen også.

Solnedgang og havblik ved Nørreskoven - stilhed før blæst

Der var vindstille da vi kom, men vinden drillede og tog voldsomt til i løbet af natten, så vi skiftede mening og flyttede plads kl. 02.00.
Vores nyindkøbte selvoppustelige luftmadrasser var ellers et hit, og sammen med bålet bidrog de til at vi lå godt. da vi hvilede. Men det var altså ikke lige den rette dag for fiskeri på østsiden af Als.

Et forsøg på en "morfar" ved den pludselig vindomsuste plads -  vi opgav

Fiskeriet gav dog en enkelt lille havørred, næppe større end kystwobleren, som blev sendt ud igen med besked om at spise sig større til næste år.

Dernæst, nat og morgen: Sandvig.
Efter solnedgang i Nørreskoven blev det altså solopgang ved Sandvig. Rent vejrmæssigt var skiftet fint, og fisk fik vi da også. Men de fleste var atter under målet. Hatten hjemtog en enkelt, resten blev genudsat. Den Store så vi ikke noget til.

Fjerde og sidste fiskestop blev Sottrup Vesterskov.
Vi fiskede intensivt både aften og morgen, ikke så meget nat. Bevidstheden om at vi mere eller mindre var på vej hjem til familierne betød, at vores nattelur blev lidt længere.
Fiskeriet var atter godt, med hornfisk for første gang på turen, en del fisk der blev kroget og faldt af igen, Den Store der viste sig tæt på land og som ved en enkelt lejlighed fightede med Madpakken - og gik af med sejren. Madpakken kunne hjemtage to fisk over målet.

Fiskeriet var en smule skæmmet af 4 garn cirka 60 meter fra kysten. Hvis jeg kunne kende forskel på om det var åleruser eller garn, kunne jeg jo melde dem på ulovlige.net - men det lignede nu ørredgarn i mine øjne, og det var besværligt at fiske imellem dem - især om natten.

Alt i alt en god fiskeweekend, med havørred på alle pladser. Selvom de mest var små, var det en fornøjelse. Og på trods af fire dage med østenvind fandt vi gode pladser, og kunne nyde naturen, solopgange såvel som solnedgang, såvel som fiskeriet og hinandens gode selskab.
  

Der var en del tang i vandet, der besværliggjorde fiskeriet, men når hornfiskene - og en enkelt sej - kunne se wobler eller flue, så burde havørreden jo da også, skulle man mene. Men denne dag mente de noget andet.
Vi havde ellers flere observationer der antydede tilstedeværelsen af havørred, så håbet og forventningen var vakt, og medvirkede til at forlænge fisketuren på trods af det ikke helt perfekte fiskevand (tangen).
  

2 glade og stolte hornfiskere

Scenen var sat, og udstyret med bobleflåd og hornfiskestykker, behørigt fanget af farmand i forvejen, gik børnene til biddet. Resultatet blev, at Rebecca ret hurtigt fangede sin første og Sofus sin anden fisk. Det var en herlig oplevelse for os alle sammen.
Vi skulle af sted igen, så hurtigt som muligt, så allerede dagen efter var at finde på pladsen, denne gang med gaffelblink og silkekrog. Andendagen gav endnu flere fisk, hhv. 4 og 3 stk. til de to yngste familiemedlemmer.

Der er ingen tvivl om, at det nu er lidt lettere at forstå, at far gerne vil ud og fiske... :-)
 

Til gengæld fik jeg en skrubbe på bombarda-flue. Jeg har godt hørt om det fra en fisker jeg mødte ved vandet, men det er første gang det sker for mig. Det er egentlig meget sjovt, og da den tilmed var rimelig stor (37 cm), kom den med hjem.
Vi lagde ud med at fiske målrettet efter hornfisk - mest for at have noget agn til i morgen, hvor der står familietur på programmet. Her gjorde Silkekrogen sit arbejde og jeg fik forholdsvis hurtigt kroget 2 stk. - alligevel var der også et par gevaldige hug, hvor fisken ikke hang ved - bare det nu ikke har været havørred....
Da de 2 horn var hevet 2 i land blev der rigget om til havørred. Det var smukt, det var en dejlig aften, der var masser af stjerneskud - men altså ikke flere fisk.
   

Tog en enkelt hornfisk af ganske pæn størrelse, der dog fik sin frihed igen.
 

Og endnu engang fik vi os en fantastisk dejlig naturoplevelse. Vandet, himlen, farverne, tågen der kom rullende osv. er nogle af dem, men højdepunkterne er fiskene: Hatten krogede en multe, sandsynligvis i finnen eller lignende, som derefter gav en heftig, kort og ulige kamp, inden den forsvandt mod roligere vande. Den lod sig identificere da den sprang fri af vandet, og den var utrolig stærk, siger Hatten. Så har man da oplevet det med.
Og på en aften hvor jeg for føste gang i år så både springende havørred og hornfisk der legede i overfladen, fik jeg endnu engang en havørred med hjem. 51 cm og 1.200 g.
En flot og stærk fisk, der huggede på bombardaflue lige ved tusmørke, efter at vi begge havde fisket med kystwoblere de første 2 timer vi var af sted, kun med hornfisk som bifangst.

Denne aften viste med al tydelighed, at hornfisk sagtens lader sig fange om aftenen, da vi havde mange hug og 2 på land, også efter at lyset var faldet meget. Den sidste kl. 22.30.
Det er da meget muligt at de bedst kan lide lange, slanke, blanke blink, som jeg engang har hørt en grejhandler sige, men i aften huggede de på: Djurswobleren, Kinetic Seatrout og Kinetic Goby - alle 3 kystwoblere i korte og relativ tykke udgaver, og med farver.
Så altså: hornfisk er hugger på - agn.

Hvis vi havde været på jagt efter hornfisk ville vi dog have valgt at lave en linetjavs mellem wobler og krog, eller have " silkekrogen" i stedet for krog. Og så havde vi haft mange flere end 2 på land.
  

De 2 største var de sidste 2 der blev kroget, det var lige omkring vandvendingen, og de huggede begge på Powerbait til saltvand. Dermed viste det sig at være et fint supplement til ormene (der i mellemtiden var sluppet op). Det var dog vanskeligere at kroge de fisk, der nappede til powerbait'en end dem, der nappede på ormen.
Er der noget med en teknik der skal øves, eller en krogtype der skal ændres?
  

Der var vindstille, og tilmed utrolig tåget, da jeg stævnede ud. Et flot skue, men også koldt - kl. 5 om morgenen stod termometeret på 1,5 grad. Jeg var pakket godt ind, så skidt med det. Og senere ville solen komme og varme dagen op, vidste jeg jo :-)

Tågen var ikke så tæt ved vandet, men kom rullende ud fra land i store banker

Vandet var blankt, mange steder spejlblankt, og humøret var på trods af - eller på grund af - det tidlige tidspunkt i top. Omkring solopgang kl. 6 var jeg rigget til og klar, og mens solen stod op drak jeg min første kop kaffe og registrerede de små krusninger i overfladen der - måske - var tegn på fisk.

Men der skulle gå over en time før jeg havde kontakt for første, og denne morgens eneste gang. Til gengæld var det en kontakt der var til at føle på. Den første time fiskede jeg med bombarda-flåd og flue, men som sagt uden resultat. Så jeg skiftede til kystwobler, Djurswobleren, men i lang tid også uden at få kontakt. Det var først, da jeg lavede en markant ændring af indspindingshastigheden, at der skete noget.
"Hvis fiskene er meget forsigtige, så kan det være at jeg skal være mere aggressiv?" tænkte jeg, og som sagt, så gjort: i næste kast spandt jeg meget! hurtigt ind 3-4 omgange på hjulet, holdt en pause, spandt igen meget! hurtigt ind, holdt en pause, og - HUG!
Og: Fryd.

Fisken løb med snøren et par gange, men det virkede aldrig som om jeg var i fare for at miste den, og lidt senere kunne jeg kane en flot og blank havørred på 58 cm og 1.650 g i land.

Havørred og spejlvand ved Jernhatten en forårsmorgen

Det viste sig da også, at to af krogene havde boret sig godt grundigt fast i kæbebrusken på fisken, så de var faktisk lidt svære at få ud. Måske har det noget med indspindingshastigheden at gøre?

Det var naturligvis en dejlig kulmination på en tidlig fisketur - ikke mindst fordi fisken blev fanget på Jernhatten, der er siden august har været det fiskevand, jeg har kortest afstand til. Jeg glæder mig til mange fremtidige ture :-)
 

Observerede ellers et marsvin der cruisede rundt rigeligt inden for kastelængde ved pynten, og kastede rigtig mange gange wobleren ud i dens kølvand for at snuppe eventuelle snyltende havørreder, der var ude på at frådse sig i de fisk, marsvinet havde skræmt. Thomas Hansen beskriver - og viser - i Havørredens Hemmeligheder 1 (Kystspin) (DVD, forlaget Salar) hvordan det kan gøres med udbytte.
Men ikke for mig denne gang.
 

Vi fiskede også ved en af pynterne ned mod fyret. Der var i lang tid et strømskel der bød sig til, og ud fra ideen om at det giver fisk at fiske i strømskel koncentrerede jeg mit fiskeri omkring dette. men som sagt uden held. Jeg ved ikke, om der vitterlig er flere fisk i strømskel eller ej?

I baggrunden ses strømskellene tydeligt
 

Det blev til en dejlig formiddag tilbragt i smuk natur - men uden fisk.

En meget tåget april formiddag ved Jernhatten
  

Havørrred fra Sangstrup på 68 cm og 2,9 kg

På årets kun anden fiskedag - for mit vedkommende - fangede jeg min hidtil største havørred: 68 cm og 2,9 kg.
Hele dagen var afsat til at fiske med Hatten og Madpakken som en slags optakt til den årlige Als-tur der venter alt for længe forude, og allerede i første kast havde jeg bid med krabaten her.
Som det ses på billedet, hvor Madpakken er trådt ud for at gøre kunststykket efter, var det en dag med roligt vand. Vinden var vestlig, og vandet var klart, hvilket er en stor fordel når man fisker ved Sangstrup, der har lumske bundforhold.

Samlet set blev det dog en fiskefattig dag - tilsammen fangede vi kun to fisk, og den anden var en målsfisk som Hatten hjembragte til sin nyindkøbte røgeovn. Men hvor er det dog skønt at være ude igen :-)
 

Derfor ved jeg lige nu en masse om jordvarme, el-tilslutninger, vvs-installationer, gulvbrædder og skillevægge, radiatorer og fundamenter og kom ikke her - men ikke ret meget om hvordan fiskeriet er her i foråret...

Årets første tur gik til Glatved, og ændrede ikke meget på den side af sagen. Jeg burde tage et billede af min kaffekande og sætte det ind her, for når alt kom til alt drak jeg kaffe mindst lige så meget af tiden, som jeg fiskede. Jeg fangede ingen fisk, men havde vældig godt selskab og nød turen rigtig meget.

Heldigvis kan vi nu se en ende på (første del af) renoveringen, så der kommer forhåbentlig snart gang i fiskeriet igen :-)