Fiskedagbog: 2012 - 2011 - 2010 - 2009 - 2008 - 2007 - 2006

Hvis jeg havde fået fisk som fortjent, burde det have givet bare lidt - sådan var retfærdighedsfølelsen i hvert fald, da jeg stod i vand til lårene, hvor bølgerne alligevel var så høje at de knækkede midt på ryggen, og sendte kaskader af iskoldt vand ind over mig, mens jeg med ryggen til vinden forsøgte at samle op på linebugten, som den kraftige sidevind havde skabt.

En anden "fisker" så ud til helt at have taget konsekvensen af de manglende fangster:

Selvdød sæl i Ebeltoft Vig

Nå, spøg til side, den så nu ikke specielt underernæret ud, så det er nok ikke mangel på føde der er skyld i denne (sæl)døde sæl. Ingen ydre tegn på vold eller andet gav vidnesbyrd, så det må forblive ganske uvist hvad der har forårsaget det.
 

Men så kan jeg da bringe et par billeder jeg havde tid til at tage fra toppen af skrænten ved pynten. Bladene er faldet af træerne, og det er muligt at se, at selvom vandet ser leret og usigtbart ud ved kysten, så klarer det op ikke så langt ude.

Tæt på er der plumret vand, lidt ude er det klart

Rugård pynten set fra oven. Dønningerne hvirvlede bunden op tæt under land
  

Gråt vejr men fint vand - dog uden det ekstra krydderi: fisk
 

Gåturen ud mod pynten var smuk - og varm...

Ved Vosnæs var der høj vandstand, men fin sigtbarhed og i det hele taget gode forhold. Som da vi var der for en lille uge siden, fik både Ormesvingeren og jeg selv en del undermålere op til afkrogning og genudsætning - 5 stk. hver. Vi prøvede begge også at fiske med woblere og blink, uden resultat. Det var orm og Gulp der tog fiskene i dag.

Stemningsbillede fra Vosnæs i efterårsfarver

Endnu en gang skønt at opleve en solfyldt efterårsdag på nærmeste hold - altså at være midt i den, i stedet for bag et skrivebord. Så gør det mindre, at den store blanke lader vente på sig. Den tager vi næste gang ...
 

Roligt og dybt vand ved Kobberhage i dag

I dagens anledning havde jeg hjemmefra monteret forskellige vægtklasser på hver sin gennemløbs-rig - en svirvel, 30 cm fluorocarbon med gennemløber og perle, og sluttelig en enkeltkrog. Så kunne jeg let og hurtigt skifte mellem de forskellige vægtklasser. Det er alligevel lettere og hurtige med nylon/fluorocarbon, når man på forhånd ved at der skal bindes mange knuder, end det er med fireline.

Med et gennemløbs-rig kan gennemløbsblinket være monteret hjemmefra

Fælles for alle vægtklasser er, at de kaster formidabelt. No. 5 slog op i vinden et par enkelte gange, da jeg kastede skråt imod den i  nogle middelkraftige vindstød - på trods af det må jeg sige, at jeg er imponeret af kasteegenskaberne. Både for den brede model og den slanke, men generelt tror jeg at de slanke modeller skærer sig bedre igennem vinden når den er kraftig.
Det betyder jo bl.a. at man kan fiske i kraftig sidevind med mindre linebugt til følge, så det er ikke helt lige meget.

Ved indspinning i jævn fart har Snurrebassen en livlig gang i vandet. Indlagte spinstop, hvor blinket roterer om sin egen akse mens det falder i vandsøjlen, kan yderligere lokke havørreden til hug. Det er med det sigte, at blinket er udviklet og har derfra den har fået sit navn - Snurrebassen.
Det var tydeligt at mængden og hyppigheden af spinstop slet ikke er ligegyldig i forhold til hvor dybt man fisker, det siger også nærmest sig selv. Der ligger altså en begrænsning dér, man kan ikke have alt for hyppige eller lange spinstop over lavt vand, uden at risikere at plukke lidt planter.
Jeg synes det virker oplagt at indlægge spinstop ved indspinning af Snurrebassen, man må så afpasse vægtklassen og antallet samt hyppigheden af spinstop efter hvor man fisker og den aktuelle vandstand.

Det er min fornemmelse at den går en anelse dybere end Fladbukken, men med samme livlige gang i vandet. Det betyder blandt andet, at man via stangspidsen hele tiden fornemmer hvordan blinket går, og det betyder også at ved lavt vand er Snurrebassen ikke førstevalg.

Snurrebassen i UV-lys. Til højre en grøn, ikke UV-malet wobler til sammenligning (jo, øjet er)

Snurrebassen er malet med UV-maling. På billedet ovenfor fornemmer man, at de lyse og røde blink tydeligst lyser op i UV-lygtens skær. Fisk kan opfatte farver i disse bølgelængder, så måske kan det have en positiv effekt på fangsterne at male blinkene med dem? Sandsynligvis, testfiskeri med trollingblink har vist, at blink med UV-maling havde bedre fangster end blink uden.

Det ville have været prikken over i'et at fange en fisk sådan en dag, hvor man prøver et blink af, men det skete desværre ikke i dag.
 

Madpakken måtte melde forfald til dagens fisketur, så her er en udførlig beskrivelse han kan lune sig på :

Er det 14 dage siden vi senest have blå himmel og solskin? Jeg tror det, det føles sådan, så det var et dejligt sammentræf at det skulle blive solskin netop i dag, hvor jeg havde taget fri fra arbejde for at kunne fiske. Skønt at være ude i det, i stedet for at sidde inde og kigge ud på det.

Dagen skulle tilbringes i godt selskab med Ormesvingeren, en af hans kammerater og en masse havørred - det var tanken.
Sådan så det bare ikke ud til at skulle være, da vi ankom til første stop ved Glatved. Vandet var langt over normal vandstand, stranden stort set helt væk, og store bølger cruisede ind mod land i lange og alt for hyppige træk. Ikke noget godt fiskevejr.

Bølgerne overskyllede hele stranden, der ved
normal stand er mange meter bred her

Vi fortsatte mod nord, og ankom til Sangstrup samtidig med en masse andre fiskere, det sandsynligvis som os er blevet presset nordpå af vind og vejr. Det korte af det lange er: her var dejligt at fiske, men ikke meget liv at mærke for enden af linen.

Der var anderledes stille vand ved Sangstrup

Hemming fik og genudsatte en lille blank fisk på ca. 32 cm, det var alt vi mærkede her, inden vi besluttede at skifte plads og køre til Gjerrild.

Her var ingen fiskere.
Det var så nok fordi vandet var farvet helt brunt af udvasket ler et godt stykke ud fra kysten.
Vi opgav på forhånd, og nød nogle medbragte forfriskninger mens vi besluttede hvor vi nu skulle hen.

Efter et par stop ved andre pladser med for plumret vand, endte vi ved Vosnæs. Vinden var stærkere end vi havde regnet med, og den var gået næsten helt i syd, men her var der fint læ og et rimeligt godt sigte i vandet. Vi havde kun 1½ times fisketid tilbage, men på den tid nåede vi at fange 10 havørreder tilsammen. De 9 var under målet, den tiende kun lidt over.

Så blev det alligevel til varm mad denne dag. 42 cm havørred fra Vosnæs taget af
Ormesvingeren. Mærket på siden er formentlig en gammel garnskade.

Selvom det var små fisk var det ganske underholdende, og det var rart at ende med at finde fisk på afslutningen af en fiskedag, der bød på ikke-optimale betingelser og mange skift imellem pladserne.
 

2 blanke 45'ere med deres "banemand", en pink Gulp Tobis

Den ene af de to havørreder havde 3 tobiser i maven

Første plads gav 3 fisk, men alle under mål. Dem er der altså rimelig mange af for tiden. De tog alle en Kobberbassen.

Denne størrelse fisk (lige omkring målet) har jeg set rigtig mange af de seneste måneder

Næste plads gav ingenting, men fik heller ikke rigtig chancen. Da det begyndte at blæse op valgte jeg at slutte dagen og lade det blive ved det: en dag med en masse frisk luft....
  

En stille dag ved Rolsøgård

Et andet sted i Århus Bugten var der anderledes respons. Flere gange oplevede vi store hvirvler og dønninger fra storfisk tæt under land - de stak til søs da vi stak wadersstøvlerne i vandet. Det virkede umuligt at fiske efter de kystnære (stor)fisk, men selvfølgelig forsøgte vi. Uden held. 3 gange så vi de statelige dønninger fra en større fisk, der trak fra 30cm vand mod dybere vand, når vi skæmte den med vores skridt.

Dagen var uden storfangst, men ikke uden fangst. Ud over "U-bådene" vi så kaste anker og søge mod dybet, så vi flere fisk springe, og i to tilfælde fik vi lokket dem til hug. Det lykkedes os således hver især at kroge en fin fisk på 42-44 cm.
Det er jo rigtig fint - men hold da op, hvor var de store, dem der ikke bed på krogen i dag ...

44 cm og 42 cm havørred fra Århus Bugten
   

Orm eller Gulp Tobis?
Indtil videre er fangsterne nogenlunde ligeligt fordelt

Snakkede med en tysker, der havde fisket í formiddags og i går - også han havde (haft) kontakt til mange fisk, men alle for små.
 

Måske havde alle andre end jeg luret lunten? I hvert fald blev det ikke til mere end den for tiden "sædvanlige" enkelte undermåler.
 

Konklusionen på dagen var at det var en fin fiskedag på trods af den dårlige vind, og vi fik gået på et spændende stræk vi ikke fisker så ofte. Men der var bare for lidt respons fra fedtfinnerne. Nu må de store gerne snart komme ud af busken - eller skulle jeg sige bølgen?
 

Ormesvingeren med en kvartet fra Ebeltoft Vig på en dag,
hvor mange - men små - fisk lod sig lokke

Det virkede som en god ide at gentage succesen - eventuelt med lidt større fisk for enden af linen - om lørdagen, men ak! På trods af, at forholdene på mange måder virkede bedre, oplevede vi ikke det samme hektiske fiskeri som dagen før. En enkelt meget lille fyr kunne ikke nære sig og overfaldt ormen, men den blev nænsomt søsat igen.

Det virkede disse to dage som om orm og Gulp Tobis var nogenlunde lige effektive.
  

Sidst på dagen tog vinden kraftigt til, og det var nærmest umuligt at fiske videre. For en gangs skyld gjorde det ikke så meget.
 

Det var nu ikke drøm, som havørreden delte, viste det sig. Vel havde jeg små nap til min Gulp Tobis, men jeg tolker dem som alt andet havørrednap. Hornfisk, småsej, småtorsk, fjæsing... det er ikke godt at vide, for de blev derude.

Eneste "fangst" var en dykkerbøje, som formentlig er glemt at en UV-jæger, der nok heller ikke føler at han har haft et af sine mest lyse øjeblikke, da han pakkede sine sydfrugter efter jagt.
På en måde er jeg glad for at UV-jægeren ikke var der. For det var med rystende hænder og bankende hjerte jeg trak i den wire, der hang og duvede i vandet under bøjen, da jeg gik ud for at tage den ind.
Hvis han havde ligget dér for enden af den wire, var han blevet godt våd og meget lidt livlig, for der var gået cirka en time fra jeg første gang så bøjen på afstand, og mistolkede den som en sæl.

Selvom jeg synes det var heldigt, at UV-jæger og dykkerbøje således ikke var sammen, er det nok ikke sikkert at UV-jægeren mener det samme. Og hvis det er dig, og hvis du læser dette, så send en mail så du kan få dit udstyr tilbage.
(Otto har nu henvendt sig )
 

Eller rettere, det var det, der var tanken.
Virkeligheden viste sig at være -  sej.
Ualmindelig mange sej i størrelsen 15 - 25 cm overfaldt de sagesløse børsteorm, der således helt mistede muligheden for at lokke de meget mere eftertragtede fladfisk til biddet.

Altså var der ingen fisk til middagen, men hyggeligt, det var det.
 

Set fra et lystfisker-synspunkt er der flere fordele ved at skifte lidt fisketid ud med lidt byggetid.
F.eks. er terrassen et glimrende sted at spise hjemmefanget fisk sammen med resten af familien. Jeg forestiller mig en dejlig sommeraften med et køligt glas hvidvin til.
I drivhuset kan der passende dyrkes tomater, agurker og andet godt, som kan blandes i salaten der følger fisken på dens sidste rejse.
Og ikke mindst har jeg forhåbning om, at der hos familien er (gen)opbygget en vis portion goodwill, der er nødvendig når farmand vælger at tage ud og fiske midt i putte-tiden o.lign.

Jeg vil dog nævne en fisketur jeg havde i Ebeltoft Vig, hvor jeg fiskede sammen med Ed. Vejret var oplagt bombarda-vejr mente vi, og da Ed riggede til med sin velkendte bombarda og regnorm. Den kombination har budt mange fisk op til deres sidste dans i tidens løb. Jeg valgte bombarda og Gulp Tobis, og nu var chancen der jo for at (næsten)teste om den kunstige agn lever op til deres egne ord om, at de lokker bedre end naturlig agn. "Næsten" fordi regnorm og tobis jo ikke det samme, men hvad? - Forsøget var jo sjovt nok.

Vi fiskede altså tæt sammen, jeg gik "efter" Ed og fiskede over det vand, han havde fisket et par minutter før jeg.
Resultatet er vel uafgjort: Regnorm gav 1 havørred (under mål) og 5-6 hornfisk. Gulp Tobis gav 3 havørreder, hvoraf den ene næsten sneg sig op på 40, de to andre var tydeligt under mål.

Man kan naturligvis ikke drage nogen egentlig konklusion ud fra en enkelt tur, og da slet ikke med det resultat vi fik. De kommende måneder vil forhåbentlig give os flere lejligheder til at fiske sammen, og så er det da muligt at der vil vise sig et mønster. Hvis der gør, så vær sikker på at jeg nævner det her :-)
 

Den nye Snurrebassen fra OGP med en fin lille fangst

Jeg havde sat håbet mod Livø, hvor jeg for andet år i træk skulle fiske 3 dage i arbejdsmæssig sammenhæng - kan det være bedre?
Sidste år fandt jeg jo ud af at der var fisk, og at de lod sig fange, så forventningerne var denne gang høje. Og ærgrelsen stor, da jeg opdagede at jeg havde glemt røgeovnen. Jeg var faktisk lige ved at omdirigere bussen, så vi kunne have købt en substitut ved fiskebutikken i Fausing - og hvor var det godt at jeg ikke gjorde det! For vi havde absolut ingen kontakt til havørred de 3 dage vi fiskede. Mega ærgerligt. Den eneste dag jeg så nogle var da jeg den første aften gik en solotur på nordsiden af øen, men selvom de viste sig i overfladen, ville de ikke lege med mig.

Anderledes gik det med mit første aftendyk med håndspyd: 4 søtunger, 1 skrubbe og 1 slethvarre er det kontante udbytte af en højst interessant tur. Nu har jeg de seneste mange fisketure set UV-jægere i vandet, og det ser unægtelig tillokkende ud at svømme rundt derude.
Ed tog mig med, og lånte mig sin 5 mm dragt, undervandslygte og et spyd.  Første tur var som sagt med håndspyd, men Ed så en multe han gerne ville have skudt - den var STOR, sagde han. Jeg så en torsk, der var en del større end de småtorsk, jeg normalt ser når jeg fisker med bombarda og flue. Den var nok for lille til at skyde efter, men da den stille og roligt svømmede uforstyrret under mig i længere tid, ville jeg lige prøve om jeg kunne tage den i halen!
Selvfølgelig kunne jeg ikke det, til gengæld tabte jeg snorklen ud af munden i "tumulten", og det hele endte med host og hark :-)
Fjæsing og tobis så jeg enormt mange af. Tobis viste sig bl.a. som lysglimt, når de med lynets hast ræsede ud af lygtens skær, og kun efterlod sig indtrykket af et undervands stjerneskud.

Sjovt var det at svømme rundt på jagt efter de flade. Der gik lidt tid inden vi fandt dem - eller inden de blev aktive - men da vi først havde øje for dem, var der faktisk en del fisk at se. Flest tunger. En del var for små, men der var endnu flere, der var store nok. De rigtig store har jeg stadig til gode.

Det er ikke sidste gang jeg skal på UV-jagt, det er helt sikkert. Jeg vil bl.a. glæde mig til at svømme med harpun og møde (store) pelagiske fisk, og jeg vil se nærmere på bundforholdene på de pladser, jeg normalt kun ser på overfladen. Jeg tror jeg får et bedre kystfiskeri med et større kendskab til forholdene under vandet.
Og så er det helt elementært rigtig sjovt, at svømme rundt med en lommelygte og se på livet under vandet. Mere af det :-)
  

2 UV-jægere havde fået samme ide som Madpakken og jeg, nemlig at det var på tide med en sommernat ved (i) vandet. Aftenfiskeriet kastede en enkelt havørred af sig til Madpakken. Den blev taget på bombarda-flue.
UV-jægerne ankom til pladsen til natfiskeriet.

Gevinst til Madpakken: ca. 1½ kg og flot kondition.

Nat- og morgenfiskeriet gav ikke fisk over målet til os stangfiskere. Specielt er jeg meget overrasket over, at jeg stort set ikke havde kontakt til noget som helst hele turen, selvom jeg brugte Gulp tobis med lugt og smag, og ved at jeg fiskede det med lokkende bevægelser i vandet. Madpakken fik kontakt til et par fisk under målet, som han genudsatte.
Hvad kan det mon skyldes?

Var det fordi der ikke var nogen fisk?
Næ, de 2 UV-jægere vi mødte, fortalte at der var mange fisk derude. En 5 kilos, en 4 kilos og 2 stk. 2-3 kilos fisk i galgen vidnede om at de havde ret. De fortalte endda, at de havde set fisk derude, som var endnu større end de 5 kilo.

En UV-jæger fremviser sin 5-kilos havørred

Fiskede vi med det forkerte?
Måske. Igen kan viden fra de 2 UV-jægere måske sætte os på sporet. I hvert fald fortalte de, at fiskene svømmede rundt med åben mund og guffede ganske små mysis i sig, som der var overvældende mange af.
På den anden side var der en tobis i maven på den ene vi fik på land, og som blev taget på flue...

Havørredens maveindhold var en tobis, men den blev taget på flue

Selv fiskede jeg konsekvent hele tiden med bombarda-Gulp tobis, mens Madpakkens skiftede mellem blink/kystwobler og bombarda-flue. Så set over aften-nat-morgen blev alle muligheder afprøvet.

Bliver fiskene skræmte af UV-jægere?
Tja, det er vel svært at vide.
Lystfiskeri kaster vældig mange teorier af sig, og det er vel meget naturligt når der ikke er nogen facitliste til at fortælle os hvad der virker og hvorfor. En af teorierne går på, at hvis der er sæler i farvandet, er der ingen havørreder, og man kan ligeså godt holde kaffepause. En anden går ud på, at hvis der er marsvin, så bliver havørreden aktiv i kølvandet på marsvinene, fordi de efterlader tobis i deres kølvand, som er skræmte og forvildede og derved lettere at fange for havørreden.

Set i det perspektiv, så kan man spørge: opfattes en UV-jæger af havørreden som en sæl, et marsvin eller noget tredje?
Det er vel værd at ofre nogle tanker på, om ikke for andet så fordi antallet af UV-jægere er stigende, så vi vil støde på flere af "arten" i de kommende år. Og så er der jo muligheden for, at man selv skal på UV-jagt engang?

Hvis vi antager, at havørreden opfatter UV-jægeren som en sæl, så skulle det betyde at den gemmer sig eller forsvinder fra området, jvf. opfattelsen af at man lige så godt kan holde pause i fiskeriet når der er sæler i nærheden.
Det taler  på en måde for sådan en opfattelse, at vi stort set ingenting fangede, mens vi (fra UV-jægerne) vidste, at der var masser af fisk derude. Men på den anden side er en enkelt tur alt for lidt at lave statistik ud fra - bare tænk på alle de nulture, vi som lystfiskere en vant til.
Og selvom mange havørreder vel svømmer væk, eller holder sig tilpas langt ude fra skudhold, når der kommer en UV-jæger, så tyder antallet af de fisk de skyder jo på, at havørreden trods alt ikke er alt for bange for dem.
Jeg tror at det kunne være lærerigt at snakke mere med UV-jægerne om dette.

Hvis vi antager, at havørreden opfatter UV-jægerne som marsvin, skulle det betyde at havørreden blev mere interesseret i at hugge, og var at finde i UV-jægernes kølvand.
Én fisk fanget i kølvandet på UV-jægerne er ikke nogen stor statistik, men alligevel: Madpakken fangede (en undermåler godt nok) i et område, de to UV-jægere lige havde forladt, og imens han stadig kunne se lyset fra deres lygter.
Den var i hvert fald ikke ret skræmt.

Men måske opfattes UV-jægeren blot som - et menneske på afveje. Og som sådan hverken som specielt farlig eller interessant.
Måske er det helt og aldeles uden betydning for stangfiskeriet, at der lige har været et par UV-jægere forbi - hvem ved?

Det kunne under alle omstændigheder være ret interessant at komme i dialog med UV-jægerne om nogle af ovenstående forhold. Derudover er der meget at lære om forholdene i vandet på netop det sted, hvor man selv står og fisker, hvis man er så heldig at møde en UV-jæger, der har lyst til at dele sine iagttagelser.

Madpakken står yderst på pynten og pynter, mens solen står op.
  

4,5 kg og 74 cm. Og en glad fisker med sin hidtil største fangst :-)

Optakten var ellers ikke specielt lovende. Vejrudsigten lød på masser af regn, og dertil vind fra øst, så yderkysten virkede ikke tillokkende. Jeg besluttede mig for at se om jeg kunne nå en hurtig tur ved Blakshaven, inden regnen og vinden satte for hårdt ind.
Men vandstanden viste sig at være rimelig høj, så jeg var i overhængende fare for at tage vand ind, da jeg vadede ud hvor jeg plejer at kaste fra.
Ærgerlig trak jeg mig langsomt indad på mere sikker grund - herude ville en lille bølge betyde at jeg tog vand ind - og overvejede om det overhovedet var værd at fiske. Jeg kunne jo knapt kaste ud over tangen med bombarda og Gulp tobis, tænkte jeg. Og så kastede jeg lige for at se, hvor langt jeg egentlig kunne kaste med det rig...

Siden første gang jeg fiskede med bombarda og Gulp tobis, har jeg skiftet til et bombardaflåd på 25 g. Det er væsentlig bedre egnet i kombination med ovennævnte gummidyr end det lettere flåd jeg ellers har brugt til fluerne, så det viste sig at jeg faktisk godt kunne komme 10-15 meter ind over det bælte, hvor jeg forventede at havørreden ville være, hvis den var der.
Det var den - mens jeg listede mig indad fornemmede jeg ud ad øjenkrogen, at der var aktivitet i nærheden af nedslagsstedet, og da jeg strammede op, mærkede jeg fisken - og den føltes nøjagtig så stor, som den var.

En Gulp tobis ser pludselig lille ud...

Det var først da, at jeg opdagede, at mit forfang var blevet temmelig langt - enhver tanke om at lande fisken i nettet blev skrinlagt, og jeg trak mig baglæns mod stranden. Der var langt ind, men jeg kunne se fisken og let styre den udenom de enkelte sten og tangbuske, der var. Vel inde fightede jeg fisken forsigtigt, idet jeg taktisk afventede dønningerne fra Molslinien, som jeg kunne se ville komme inden længe - og da de endelig kom, kunne jeg ved deres hjælp kane fisken på sikker grund uden alt for stor usikkerhed.

Ét kast - 4,5 kg havørred. Det kan næsten ikke gøres bedre. (Nå jo, jeg kunne have husket kamera, så fisken kunne være blevet fotograferet ved vandet...)
Det varede da heller ikke mange kast, inden jeg vendte snuden hjemad. For en gangs skyld i ordentlig tid, så hele familien kunne glædes over den flotte fangst :-)

Hjemme vejede fisken 4,5 kg, og da den kun var 74 cm var det samtidig ny PR. Tidligere største fangst vejede også 4,5 kg, men var 80 cm lang.
Da jeg rensede fisken dukkede der et par ægte tobiser op - det var altså ikke så mærkeligt, at netop denne fyr lod sig overliste af gummidyret.
  

Opgav efter 3 stk. tobiser, og gik over til at fiske med flue. Jeg så en større fisk springe, men havde ikke andet end små nap til fluen.
  

Efterfølgende kastede jeg til springende havørred med Fladbukken, men kun 2 småtorsk lod sig overliste.
Nu må jeg have investeret i en pose Gulp Tobiser så jeg kan aflevere én til Hatten, og jeg tror da også jeg er nødt til at give det lidt flere chancer. Foreløbig har de kunstige agnfisk udløst hug på 2 ture ud af 2, og det er da meget pænt.
 

Udover at vi et par enkelte gange så større fisk springe, fik vi 2 fisk på land og 1 fisk næsten på land.
Hatten er inde i en stime - hvis du ser en mand der kører rundt i en gammel rød bil med armene strittende ud af soltaget, så er det Hatten, der ikke har fået armene ned endnu: Han brillerede ved at fange en flot 2,1 kg.s havørred allerede inden vi rigtig var begyndt :-)

55 cm og 2,1 kg havørred. Taget på bombarda-flue tidlig aften.

Senere fik jeg denne 43 cm.s havørred. Mest bemærkelsesværdigt er, at det er den første fisk jeg har fanget på bombarda og Gulp Tobis, som jeg her forsøgte første gang. 10 kast skulle der til.

43 cm 0g 0,9 kg - min første havørred taget på Gulp Tobis, fisket efter bombarda

Gulp Tobis'en fik yderligere kroget en torsk og en hornfisk, og der var adskillige nap uden krogning, men ikke flere havørreder denne aften. Krogen til Gulp'en var en
Som de gode værter vi er, serverede vi en 2½ kg.s havørred for enden af Madpakkens flue. En intens fight sluttede til fordel for fisken, og en lettere frustreret Madpakken, der lige nu sidder ved taktikbordet og lægger planer for landingen af næste fisk. Måske skal vi nøjes med at tilbyde ham en fisk på under 2 kg. næste gang? ;-)
 

Hatten med 4,4 kg havørred fra sommernatten

Lidt senere faldt en anden større havørred (ca. 2 kg) af efter en 10-15 sekunder, men udover disse 2 så eller mærkede vi ikke mere til havørred denne aften/nat/morgen.
De seneste fisketure har det været på den allermørkeste tid af natten, at huggene er faldet. Det kan være tilfældigt, men det vil være indarbejdet i planlægningen af de næste fisketure. Hvor der én, er der flere - og jeg kunne også godt tænke mig at fange sådan én, så der er ingen vej udenom: natfiskeriet kalder.
 

Mit første valg af blink var Fladbukken, men vinden betød at kastet var meget uregelmæssigt og uforudsigeligt. Det er ikke velegnet til fiskeri i mørke. Jeg kunne måske være gået op på 25g, men i stedet skiftede jeg til Snurrebassen, der går en anelse dybere, men til gengæld kaster meget bedre, især i vind.

Varmen fik jeg så en halv time senere, da den første havørred tog fejl af Snurrebassen og en natmad. Fisken var 42 cm, 800 g, og den var i god form. En time senere kom det andet havørredhug, denne gang 45 cm og 1 kg. Også den kæmpede hårdt for friheden. Det er altså en anderledes og noget sjovere oplevelse at fighte med en havørred - også selvom de ikke er de allerstørste - i stedet for hornfisk og småtorsk, som der har været rigtig mange af på det seneste.

Snurrebassens første havørreder, taget på natfiskeri ved Rugård

Yderligere 2 gange observerede jeg springende ørred, men de var ikke i hugget. Men det er dog rart at vide at de er derude.
  

Vejrudsigten lød på masser af vind og masser af regn. Nu har jeg jo fisket en del uden de store fangster af havørred på det seneste, og som regel har det været i væsentligt mere roligt vejr - så i aften ville jeg prøve at se om ændringen i vejret skulle kaste flere fangster af sig. Og det blev en våd fornøjelse. Nogle gange var det ikke helt til at sige hvor vandet stoppede, og luften begyndte, for der var vand over det hele: under, over og omkring mig

Selvom den eneste fisk på land var en mindre sej, og antallet af reelle hug kan tælles på to hænder, var det alligevel ikke helt uden en vis optimisme jeg tog derfra. Kort efter ankomsten til fiskevandet så jeg en stor - og ja, den var stor - havørred springe fri af vandet 3 gange i træk på det samme sted - dog 4 kastelængder ude. Lidt senere så jeg den springe samme sted igen.
Selvom jeg ikke mærkede noget til det, så er de store altså stadig ved kysterne. Og det skal jo nok lykkes at komme i kontakt med dem igen på et tidspunkt.
  

Fladbukken med selvlysende perle tog stikket hjem i nat

I en halv times tid gik jeg og var bange for, at jeg havde fanget og dræbt den eneste havørred ved Djurslands kyster, men heldigvis havde jeg som sagt et par hug mere. Den ene af dem skal lige vokse sig stor, og den anden undslap som nævnt. Og heldigvis for det, for så ved jeg da, at der er mindst én at gå efter derude. Jeg er forsigtig optimist og håber på, at der endelig er ved at være flere havørreder ved kysten, end der ser ud til at have været de seneste par måneder.

Jeg havde flere tilbud fra formentlig havørred, der dog ikke blev kroget. Fælles for alle var, at der var en markant hugperiode mellem 22.30 og 24. Fra 24 til 1.30 mærkede jeg stort set ingenting. Før 22.30 fik jeg sej, hornfisk og torsk, men de huggede ikke i "havørred-perioden".

Flot så det ud, da månen stod op
    

Pinsesolen står op ved Jernhatten

2 gange sprang der havørred: lige inden dette billede blev taget, og sekunder efter. Fik jeg kontakt til nogen af dem? Næ.
Mærkværdigt nok fik jeg de næste 2 timer stort set ikke kontakt til en eneste fisk, hvor der for lidt siden var så mange. Det gode ved at fiskene ikke længere ville bide var jo så, at jeg havde relativ let ved at tage hjem og sove kl. 7 :-)
  

Teorien er indtil videre tilbagevist, idet en enkelt undermåler (ca. 12 cm!) her til aften lod sig lokke af fluen. Den blev behørigt beundret - vel egentlig mere end dens beskedne størrelse berettige til - for selvom den var lille, var det rart at se at den fandtes.
 

Startede ud med Fladbukken 20 g, men den flaksede flere gange i den kraftige sidevand, med uforudsigelige kast og meget stor linebugt til følge. Skiftede derefter til Snurrebassen No. 6. som beviste sine gode kasteegenskaber i kraftig vind: den gik lige gennem luften, uanset hvilken vinkel jeg kastede imod vinden. Det gjorde fiskeriet meget lettere, fordi det er muligt at vinkle kastet, så linebugten ikke bliver særlig stor.
Hornfiskene kan også lide den...
  

Øverst fra venstre: Kniven, Bornholmerpilen og Skærsilden
Nederst fra venstre: Snurrebassen + Fladbuk, Bornholmerpilen og Musen

Særlig interessant var Snurrebassen, en gennemløber fra OGP's værksted.
Snurrebassen er langtkastende og har en meget flaksende gang i vandet. Bevægelsesmønsteret varierer markant ved forskellige spinhastigheder. Det er mit indtryk fra denne første prøvetur, at den går en anelse dybere end Fladbukken, som den minder lidt om.
I selve kastet virker den dog lidt mere stabil end Fladbukken, der kan have en tendens til en gang imellem at flakse lidt i luften, og dermed kaste kortere.
Jeg tror at Snurrebassen bliver et meget fint bekendtskab, og et godt supplement til Fladbukken, som ellers er min favoritgennemløber. Den er endnu ikke i handel, men vil i første omgang kunne købes i Sport Dres fra cirka august.

At der faldt en enkelt hornfisk og en enkelt lille torsk af ved testfiskeriet, er så hvad der sker. Desværre udeblev den store havørred atter fra arrangementet, selvom jeg mener at jeg så ryggen af den på et tidspunkt.
Jagten fortsætter.
 

Heldigvis smager aftenkaffen endnu bedre ved vandet, end i sofaen.
Kaffe over vandet, under månen, det var da meget dejligt :-/

Jernhatten i måneskin. Kaffen smagte dejligt...

Jeg havde mange følgere, en del hug fra hornfisk, og genudsatte en enkelt, så selvom det var blevet mørkere, havde hornfiskene ikke helt indstillet jagten. Hornfisken tog Kobberbassen, der har vist meget effektiv til hornfisk. 3 små torsk blev senere overlistet, de tog alle 3 den bagerste yngelimitation.

Kobberbassen fristede også en sild over evne. Den første sild, jeg har fanget fra kysten nogensinde, så den går over i historien.

Silden var glad for Kobberbassen, og katten blev glad for silden

Havde jeg en ørred? Jeg tror det, men kan ikke være sikker - men det sidste overfald på fluen denne aften var markant anderledes end de hug, jeg tidligere har haft, og der var en tung fisk for enden af linen. Bare i alt for kort tid til at jeg kunne bestemme den - suk.
Men bare rolig, vi vender tilbage!
 

Min hidtil største hornfisk "dwarfer" ligesom de to mindre på dette billede

Men som sagt var der mange hornfisk, en enkelt lille sej og en hel del små torsk.
Havde vi fisket efter hornfisk og brugt silketråd, er det ikke til at vide hvor mange hornfisk, ville have haft med hjem, men det kunne have været mange. Som sagerne var, var vort egentlige mål havørred, kun et par enkelte horn kom med hjem til grillen i morgen eftermiddag.
Imens det stadig var lyst var der bud efter fluen eller ormen i stort set hver eneste kast - det var næsten for meget af det gode - men intensiteten i fiskeriet faldt kraftigt, da mørket først sænkede sig for alvor.

Vi fiskede med orm, med små fluer, med streamende store fluer - men som sagt, så udeblev den anden halvdel af den duo, der skulle have bestået af mig (eller nødtvungent Hatten) og en 3 kilos ørred. Sådan kan det gå.

Hornfisk kan slet ikke lade ormen i fred. Men det er ikke let at kroge dem...
(Foto: Casper Mønsted)

Det skal dog lige nævnes, at mens det stadig var lyst, droppede jeg ret hurtigt fiskeriet med orm - hornfiskene nappede og huggede på ormen 5-6 gange på hver eneste kast. Ormene ville hurtigt være sluppet op, hvis jeg havde fortsat på dette tidspunkt, og de var jo tiltænkt en anden slags fisk.
 

Hvis det er, så send en email til troutbum(a)troutbum.dk, så du kan få den igen.
(a) udskiftes med @
  

Nå jo, jeg kunne have fanget andet, mere og større end den lille yngeltorsk, der lod sig friste af min skumflue...
 

Ormene slap og, og en kobberbasse blev bundet på. Den var ikke mindre effektiv end ormene, målt i antallet af fisk og hug. Først en lille sej og derefter 3 af de små torsk lod sig friste af fluen. Dertil kommer en del små nap (sandsynligvis flere yngelfisk) og et par større, hvoraf mindst én helt sikkert var hornfisk, de andre sikkert var det.
Altså endte det med ikke mindre end 4 forskellige arter på samme fisketur.

Det var en dejlig aften, stille vejr, længe lyst, og masser af liv i vandet. Desværre viste det sig, at det var børnehaven der var på tur i aften, så alle fiskene var meget små. Men et eller andet sted må "de voksne" jo også have været, så der er ikke andet at gøre end at klø på igen.
   

Torsdag:
Vi havde første fiskestop allerede på vejen ned - Sottrup Vesterskov er lige på vejen, og vi har gode erfaringer med den plads.
Vi blev da heller ikke skuffede over pladsen denne gang, kun over vore egne manglende evne (held?) til at fange de fisk, vi så og mærkede, og som altså uomtvisteligt var der.

Det var bombarda-vejr ved Vesterskov

Den største fisk var anslået en 3 kg.s, som Madpakken så springe helt ud af vandet ikke langt fra ham. Men bide ville den ikke.
Den næststørste var nok den, der huggede hårdt og kontant på min bombarda-rig med 2 fluer på forfanget - en lys og en mørk rejeimitation. Den huggede og sprintede straks afsted til knarrens lystige melodi, da mange meter line blev rullet ud.
Nu var der jo bare lige det, at jeg slet ikke var forberedt - jeg stod jo og fiskede for kun anden gang med min nyerhvervelse, min Greys "bombarda-stang", så jeg var mere optaget af kasteteknik osv., da hugget faldt.
Og imens jeg undrende stod og kiggede på spolen, der snurrede rundt, og på fisken, der lavede skumsprøjt derude, og spekulerede på om jeg mon skulle sætte en finger på spolen ... så slap krogen sit tag i fisken :-(
Efterfølgende analyse viser, at jeg lige havde glemt at justere bremsen på hjulet, så linen røg af så let som ingenting. Det var sikkert grunden til, at fluen ikke satte sig i gabet på fisken. Ak ja.

Vi indlogerede os, spiste aftensmad, og tog herefter på aftenfiskeri ved Nørreskoven, nærmere bestemt ved Sjellerup.
Vejrudsigten bød på vind fra SØ de nærmeste dage, og så er Nørreskoven ikke nem at fiske ved - men det var faktisk næsten for godt denne aften.

Aftenstemning ved Nørreskoven i stille, stille vejr

Vi så enkelte fisk, men mærkede ingen. Vi fiskede både med bombarda-flue og med blink og kystwoblere, men lige lidt hjalp det.
Ingen fisk til os i dag.

Fredag:
Altså måtte vi sætte vores lid til morgenfiskeriet.
Ved solopgangstid startede vi fredag ud ved Arnkilsøre, og det resulterede i flere sete fisk, flere nap til fluen, og et par mindre fisk på land. Dem gemte vi til grillen senere på ugen.

2 små prikker antyder, hvor Hatten og Madpakken står og danderer den

Efter frokost tog vi til en for os ny plads, Snogbæk Hage på den anden side af Alssund. Her skal vades langt, men til gengæld er det en spændende plads med en del strøm. Vi fik her turens 2 første hornfisk samt en enkelt undermåler. Vi havde ellers sat næsen op efter mere, da vi så pladsen.

Fanger man ingenting, kan man lige så godt tage en lur. Hatten slapper af.

Aftenfiskeriet blev henlagt til stranden lidt længere opad sundet, nemlig gode gamle Vesterskov.
Jeg tog en enkelt målsfisk med hjem til grillen, men derudover var det kun undermålere, der kom på land.
Til gengæld gjorde de det med stil! Hatten oplevede således et dobbelthug på sit bombarda-rig med 2 fluer på forfanget. 2 Havørreder, der begge desværre var for små, huggede simultant på de 2 fluer, så det var først da de var kommet tæt på, at Hatten var klar over at der var 2 fisk på.
Det var en sjov oplevelse, men "Den Store" lod altså stadig vente på sig.

Lørdag:
Lørdag stod vi endnu tidligere op, og var klar ved Arnkilsøre en time før solopgang. Det var endnu en fantastisk dejlig morgen - vejret har vi altså været heldige med på denne tur - og slet ikke koldt, selvom vi den forrige morgen havde måttet skrabe is af forruden på bilen.

Jeg lagde ud med bombarda-flue, men skiftede på et tidspunkt til kystwobler. Og 5 minutter før solopgang huggede en havørred på mit første kast med Djurswobleren på denne tur. Fisken tog et par hidsige udløb, og jeg fik mærket hvordan min nye Fenwick stang fighter. Vel var det ikke et monster, men dog en pæn havørred på 50 cm og 1,3 kg.

Djurswobleren slog til på første kast i solopgangen. Havørred på 50 cm og 1,3 kg.

Ud over denne havørred fik jeg yderligere en undermåler og en hornfisk, Hatten tog også en hornfisk, og Madpakken endnu en undermåler. Dem var der altså mange af på turen i år.

Til frokost lørdag fik vi grillet havørred :-)

Hatten var grillmester - og hygger sig med det

Eftermiddags- og aftenfiskeriet blev på Hellesø Strand, også en plads ingen af os tidligere har fisket. Det var der til gengæld rigtig - og jeg mener rigtig! - mange tyskere, der gjorde!
Til alt held er kyststrækningen ved Hellesø Strand lang, og de andre fiskere hvoraf langt hovedparten var tyskere stod tæt, så der var overraskende god plads at fiske på, trods alt. Så det gjorde vi. Om aftenen spiste vi vores medbragte mad, spaghetti og kødsovs.
Udekøkkener er altså skønne :-)

Hatten og jeg deler her en udsøgt gourmet-tabasco-spaghetti-ret

Pladsen var rigtig spændende, med strøm og dybt vand tæt under land, steder med sten og steder med sand og tang. Fangsterne levede (igen) ikke helt op til vores forventninger - 1 mindre havørred og en undermåler blev det til, selvom vi fiskede intensivt til 22.30.
Flere gange så Hatten og Madpakken, der var gået længere mod syd end jeg, en større fisk springe tæt på sig, men hugge, det ville de ikke. Fordi de ikke tog sig sammen og fik den der store på land, så endte det med at jeg fik turens største fisk - de 1,3 kg fra Arnkilsøre lørdag morgen. Vi må konstatere, at "Den Store" endnu en gang legede gæk med os, og at vi har den til gode til en anden god gang.
Alsturen 2009 gav os masser af sol, frisk luft og mindre fisk - og sæsonens første hornfisk - så vi glæder os til at komme igen, og SÅ skal I bare se os fange en monsterfisk ;-)

Havørred og solopgang, Arnkilsøre april 2009

Det er ikke altid let: Selv små fisk kan volde stærke mænd problemer :-)

Hvad denne kratlusker foretager sig, vil jeg ikke komme nærmere ind på.
Et billede siger mere end ord... :-)

Solen går ned ved indsejlingen til Åbenrå Fjord

Turens største blev på 50 cm og 1,3 kg.
Foto: Ole Mikkelsen
  

Fornyelsen smittede af på min 9' kyststang, hvor min trofaste Fenwick Ironfeather er blevet skiftet ud med den nye 4-delte model.
Den blev også behørigt testet i dag, med alle mulige forskellige blink og woblere i alle vægtklasser stort set, så jeg kunne danne mig en ide om, hvordan den er i forhold til min gamle stang.
Jeg er sikker på jeg bliver fortrolig med den, men jeg skal lige vænne mig til at håndtaget under hjulet er 5 cm kortere end på den 2-delte.

Og for at gøre opdateringen komplet, blev mit hjul også forynget ved samme lejlighed. Endnu en gang valgte jeg et Shimano Twin Power, den nye 2009 model, som hedder 3000SFC til efternavn.

Behøver jeg skrive, at jeg havde det som et barn juleaften midt i al denne fornyelse? :-)
Fik ingen fisk, og så ingen, men det kunne ikke ødelægge fornøjelsen.

Om ikke så længe kan jeg skrive hvordan det nye grej fisker, og forhåbentlig også hvordan det fighter - de næste 4 dage står den nemlig på fiskeri, fiskeri, lidt søvn, fiskeri, lidt mad og så fiskeri.
Den årlige Als-tur med Hatten og Madpakken står for døren.
  

58 cm og 1,8 kg - Fladbukken blev dens sidste måltid

Jeg fiskede i dag sammen med Posten, og vi havde ikke fisket ret længe, inden han havde spottet den første fisk. Derfor havde vi stor tro på fiskeriet, da vi fiskede os sydpå. Jeg stod længe ved en lovende pynt, men gik i første omgang videre. På tilbagevejen stoppede jeg op igen, og denne gang blev jeg hængende lidt længere - bl.a. fordi jeg så noget stort hvirvle omkring, der hvor min Fladbuk havde ramt vandet. Mange kast senere vadede jeg ud på pynten for at få en anden vinkel på fisken, jeg vidste måtte være der, og for at kunne kaste forbi den. Men det var kun 2-3 meter fra stangspidsen, det første hug skulle komme.

Fisken faldt dog hurtigt af - jeg så den komme susende, og har måske været for hurtig med tilslaget? I hvert fald er det første gang ud af 6 mulige, at min "nye" enkeltkrog ikke får fat.
Et par kast rundt og i samme retning gav dog kontakt på ny, og denne gang var jeg mere rolig i tilslaget. Fisken viste sig at være solidt kroget, så på trods af dens krumspring og udløb gled den til sidst i nettet, og de seneste fiskeløse ture gled i baggrunden.

Posten havde en undermåler på land og et "stort hug", der dog ikke gav fast fisk. Så fisk på pladsen var der.
Det eneste lidt beskæmmende var, at et par lystfiskere før os havde svinet stranden til. Det er sgu træls at opleve, at der findes folk, der er så tankeløse eller ligeglade.

Staniol, dåser, papir, line, flasker - et par lystfiskere har været forbi :-(

Nogen gange er det lystfiskernes egen skyld, at grund/strand-ejerne er trætte af at have os rendende. Øv, at nogle få tankeløse fjolser skal ødelægge det for de mange.
 

Det fandt jeg endnu en gang ud af, da jeg efter en fisketur for et par uger siden til min ærgrelse opdagede, at mine kun ½ år gamle goretex-waders var utætte i den ene sok.

Udenfor er alting godt - indeni er alting vådt

For at føje spot til skade, så er mine reservewaders de kasserede neoprenwaders - og hvorfor var det nu lige, jeg kasserede dem?
Nå ja, de er jo også utætte :-(

Hvor er det befriende at opleve, at en butik tager en reklamation alvorligt. "Jan og Bo" kiggede på mine waders, og 5 minutter senere kunne jeg forlade butikken med et nyt - og tæt - par waders.
Jeg havde frygtet, at jeg kunne risikere spildt fisketid fordi mine waders skulle sendes frem og tilbage til producenten, inden jeg kunne få et par nye - men heldigvis oplevede jeg en super god service hos Jan og Bo. Tak for det.
  

Selvom der var mere gang i vandet, var der ikke mere gang i fiskene ...

Lidt over middag begyndte der så at komme temmelig meget tang med ind efter hvert kast, og da vi hverken havde set eller mærket noget i flere timer, valgte vi at stoppe legen her.
   

Krogen sad lige i øjet på denne havørred, 55 cm og 1,500 kg. Foran: Fladbuk 20 gram

Vi var meget ihærdige, og fiskede på pladsen til kl. 16 uden stort andet end et par nap på Hattens bombarda-fluer.

Ruten hjem førte mig direkte forbi Rugård, som jeg fik lyst til at fiske inden det hele var slut for i dag. Det gav mig en masse øvelse i at kaste med den relativ tungere Fladbuk, end jeg normalt bruger. Men ingen kontakt på trods af de fine forhold, der herskede på pladsen.
  

Tæt, tæt tåge ved Jernhatten - dette er solopgangen!

Vi fiskede ihærdigt et par timer, men der var ingen nap og ingen rusk til os.

Senere samme dag gik turen til Havknude, hvor jeg havde en aftale med en flok gæve hollændere. Med 5 stænger tilsammen skulle det jo nok kunne lade sig gøre at liste en fisk på land, skulle man tro - og det kunne det. 4 havørreder, hvoraf den første var under målet og resten var relativt små og farvede, blev det til.

I løbet af dagen blev tågen brændt væk. Klart vand med tydelige strømskel

Bemærkelsesværdigt var det, at alle 4 fisk kom på land af samme fisker, der i øvrigt fiskede med orm. Det viste sig denne dag at være den rette medicin - desværre skulle fiskene nok i stedet have haft noget substral ;-)
   

Forholdene var fine, lidt småbølger og lidt vind, men klart vand. På et tidspunkt så jeg en stor - og den var stor - havørred springe helt fri af vandet. Jeg stormede naturligvis derhen og fiskede på livet løs, men uden held. Ingen hug til mig i dag.
Men jeg så den første fisk i år der sprang, og det er da altid noget.
   

Bombarda rigget gøres klar på Lushage - med Sletterhage i baggrunden

Men, men, men. Fiskene, som ganske givet var der, viste sig ikke. Vi fiskede temmelig længe, men besluttede at flytte plads mens der stadig var tid. Ærgerligt, jeg ville gerne have fanget en fisk på sådan en fin plads :-)

Rolsøgård - her har vi jo heller ikke fisket... så den tog vi lige med. Det blev en lang vandretur langs stranden, over 3 km har jeg bagefter målt mig til, fra Vrinners til Rolsøgård. Det blev til væsentlig mere gåtur end fiskeri, så der er ikke meget andet at sige, end ag vi ikke havde heldet med os. Et par enkelte måger dykkede ned og snappede noget (børsteorm?) i overfladen, men de var få, og de var alt for langt ude. Vi gik 3 km hjem til bilen igen.
Næste gang skal vi altså finde en anden parkeringsplads...

Ja ja, Jernhatten ligger på vejen, så inden vore veje skiltes for denne dag, tog vi lige et smut forbi det kendte vand. Det var helt rart at fiske et sted, hvor vi ikke behøver gætte eller prøve os frem - Jernhatten kender vi, og vi ved nogenlunde hvor der er fisk - bilder vi os i hvert fald ind. Vi gav os selv en ½ time til at konstatere, at de nok var faldet i søvn, af at vente på os hele dagen - og dagen sluttede således fiskeløs, men med nye pladser på repertoiret.
 

"Den er lige derude" - og dér blev den!

Men trods en ihærdig og koncentreret indsats var der ikke flere tilbud til os denne dag.
Man skal kende sin besøgelsestid, og kroge fisken når den er der!

Et for lystfiskere sørgeligt syn ved Isgård

Der findes en offentlig parkeringsplads et stykke vej forbi Isgård, dér hvor vejen deler sig. Jeg har målt på kortet, og der er ca. 1000 meter at gå herfra til den "gamle" P-plads. Jeg forestiller mig, at der for fremtiden er færre fiskere ved selve Isgård.

Jeg kørte naturligvis ikke videre den vej, men fortsatte ud mod Skødshoved for at se, hvor man næste gang rammer vandkanten.
Det viste sig, at medmindre man vil gå et godt stykke igennem skov og marker, skal man til Skødshoved Strand. Fra P-pladsen her er der 600 meter langs vandet ud til Kjelds Hoved, der er starten på de skrænter, vi også ser ved Isgård.

Mod syd anes Kjelds Hoved, mod nord Skødshoved Havn.
Billederne kan ses i større format i Billedgalleriet under Fiskepladser.

Fra Kjelds Hoved er der yderlige 1,5 km meter til Mols Hoved, og 2,8 km til Isgård - så det er nok ikke den vej, de fleste vælger at gå til Isgård.
 

Smuk dag gav smuk fisk ved Jernhatten

Vejret i dag var rigtig marts-vejr: skiftevis regn, hagl, drivende skyer og sol. Sidst på eftermiddagen klarede det op efter en skylle, og jeg greb chancen og tog en hurtig tur til Jernhatten, hvilket viste sig at være en god ide :-)

Så smukt og stille var det sidst på eftermiddagen. Pynten set fra syd

Jeg syntes ellers at vandet så lidt for stille ud, og gav mig god tid til at fotografere det smukke forårsscenarie, der udspillede sig foran mig. Men selvfølgelig var jeg kommet for at fiske, og det klare vand gav mig da i hvert fald lejlighed til at se, hvordan min kystwobler bevæger sig under indspinning. Men HAPS - ud af ingenting sad pludselig en godt fightende 2 kilos steelhead for enden af min line.
Jeg stod på land, og der var ingen bølger, så da fisken efter flere udløb og hidsige spring virkede træt, listede jeg ud i vandet for at tage den med ketsjeren. Troede jeg...
For fisken fik sit andet, og sit tredje, og derefter sit fjerde liv, og spænede af sted hver gang den kom nær netkanten.
En enlig bølge forbarmede sig over mig i det rette øjeblik, og jeg kunne kane fisken op i vandkanten, og så lykkedes det alligevel at få årets første "pæne" fisk på land.

Steelhead fra Jernhatten i marts: 59,5 cm, 2,0 kg.

Da jeg vendte tilbage til fiskeriet med adrenalinen stadig pumpende, så jeg en bevægelse i overfladen - det var sørme en fisk mere.
Jeg flyttede nærmest ikke fødderne den næste halve time, og hver gang jeg så den store finne bryde overfladen, eller fisken lave en bule i overfladen, kastede jeg hen over den, lige på den, til venstre for den, til højre for den, dér, hvor den havde været og dér, hvor jeg troede den skulle hen.
Lige lidt hjalp det. Fisken blev ikke skræmt, den bed bare ikke på. Den viste sig måske 6 gange, og størrelsen var mindst så stor som den, jeg fik på land.

Opløftet tog jeg hjem ved solnedgang, og tænkte, at tålmodighed heldigvis belønner sig.
  

Og når den ene så er en fisker jeg tidligere har mødt, og som deler lysten til at få gjort noget ved kajakfiskeriet, så gør det jo knap så meget, at fiskene også i dag legede gemmeleg. Intensiteten i fiskeriet var mindre, men hyggen større, og planer blev lagt.

Imens fik én af de 10 andre en havørred på ca. 50 cm lidt længere sydpå - én af en stime, der hurtigt drog forbi. Det var så vidt vides, den eneste der kom på land af alle os 10 tilsammen dén dag.
  

Fisken havde været stor engang, men nu var den død

Vi mødte enkelte andre fiskere, men da vi forlod stedet, havde ingen andre fanget noget heller. Forholdene så ellers rigtig gode ud.

Vi mødte få fiskere, og ingen fisk ved Gjerrild Klint i dag

Men udseendet gør det ikke alene, kan vi hermed konstatere.
Jeg tog videre sydpå, og endte ved Havknude. Her var bølgerne store - den af DMI lovede vestenvind kom temmelig sydligt af en vestenvind at være - men med meget lidt tang og grøde. Det var absolut fiskbart, og en kontrast til det rolige vand ved Gjerrild.

Det gav bare heller ingen fisk. Meeen: jeg så en følger, og det er da noget!
En fisk lidt over målet fulgte kystwobleren helt ind, men den vendte omgående om, da et stykke tang satte sig fast i krogen.
Fiskene er der altså, selvom de ikke har været gode ved mig endnu i år.
Jeg tror på at stædighed betaler sig, så jeg bevarer håbet og fortsætter ufortrødent!
   

En kage af fluer, på ca. 80 cm på den lange led og 40 på den korte

Hvad de lavede, og hvorfor de klumpede sig sådan sammen, kunne jeg ikke se. Men bemærkelsesværdigt var det.
  

Og det var så al den sol vi fik set dén dag...
  

Skiftet fra bombarda-flue til gennemløber gav i dette tilfælde gevinst ved Kobberhage

Jeg lagde ud med at fiske med bombarda-flue i et stykke tid, men da det ikke havde givet kontakt efter en 1½ times fiskeri, og "naboen" havde fanget på blink, var skiftet til min foretrukne gennemløber nærliggende. Og det gav jo så også bonus.
En fluefisker kunne ved afslutningen af turen så fortælle, at han havde haft en "meget stor" havørred inde og vende ved stangspidsen, efter at den var fulgt med hans flue helt ind - så det var tilsyneladende alligevel ikke kun blink/woblere, der havde fiskenes interesse i dag.

Jeg målte vandet på selve revet til 5 grader, og syd for revet til 6 grader.

Størrelsen på fangsten i dag var måske ikke imponerende, men det vigtigste er: Nu begynder det for alvor at lugte af forår...
  

Et langvarigt og voldsomt haglvejr satte gang i udvaskning af ler fra skrænten
 

Her var vand og vind helt anderledes medgørligt. Med bølger, der brød helt inde ved stranden, i stedet for de frådende masser, vi så ved Glatved. Selvom jeg jo egentlig havde sat mig for at fiske lidt med bombarda i en periode, fortsatte jeg med gennemløberen, jeg havde sat på lidt tidligere. Målte vandet til 5 grader, hvilket er det hidtil varmeste, jeg har målt i år.

Meget lavvandet ved Jernhatten. De mørke sten på billedet er ofte dækket af vand.

En grundig gennemfiskning af selve revet, som det lave vand muliggjorde at jeg kom helt ud på, gav hverken kontakt eller fisk.
På vej til bilen kastede jeg løseligt imellem mine "hotspots", som jeg så gav en grundigere affiskning - uden andet resultat end at jeg fik endnu en dejlig dag ved kysten.
  

Jeg siger det som det er: ingen fisk. Ingen af de 4 andre fiskere jeg mødte på strækket havde haft kontakt heller.
Til gengæld var det en lang og udbytterig snak jeg fik med 3 fiskere fra GoFishSilver.dk. Udover at udveksle erfaringer og oplevelser med hensyn til fiskeriet her og nu, fik vi os en god snak om fremtidige ideer og projekter. Jeg håber at der kommer mere fra den kant hen ad vejen, men mere om det, når tiden er inde.
Konklusion: endnu en nultur, men langt fra en spildt tur :-)
 

Måske lurer sælen på, om det mon er mig, der har har fanget dens mad?
  

Forholdene her så faktisk aldeles perfekte ud. Der var meget lavt, så vi vadede ud mod sejlrenden til højre for færgelejet, og fiskede mod udmundingen af fjorden. Vandet var klart, vi kunne let kaste ud til kanten af sejlrenden, der var lette krusninger på vandet - alt var perfekt, bortset fra at vi ikke fik et eneste hug.
Det gode der kom ud af den tur, var at vi fik set og fisket Udbyhøj, som ellers er lidt i udkanten af vores normale fiskerevir. Og det var da i sig selv en dejlig oplevelse.

Udbyhøj ved lavvande med Mellempolde i baggrunden

Vadefiskeriet ved Udbyhøj virkede meget spændende - på trods af at vi ikke selv oplevede noget - men det er værd at bemærke, at der mange steder var blød bund, som vi sank ned i. De værste "huller" sank vi 20 cm ned i. Da strømmen ved sejlrenden også kan være stærk, er der al mulig grund til at være forsigtig ved vadefiskeri ved Udbyhøj. Oplysninger om fiskeriet ved Udbyhøj fandt jeg bl.a. på Brakvand.dk's hjemmeside.
Til gengæld virkede stedet perfekt til kajakfiskeri. Og mon ikke de forhold, Henrik Leth beskriver på ovennævnte side i forbindelse med fiskeri fra ponton-båd også gælder for en kajakfisker? Endnu et punkt til min to-do-liste...
  

Det mørke område er tangbevokset sten, det lyse er kalkbund - en lille meter længere nede!

Det klare vand og rolige vejr muliggjorde at tage et billede, der nogenlunde gengiver hvor farligt det kan være at færdes uforsigtigt ved Fornæs: ét skridt betyder et lodret fald på næsten en meter, som man (næsten) kan se det på ovenstående foto.

Det var en lavvandet dag: på billedet herunder ses tydeligt hvordan revet ser ud, og hvordan man kan stå helt fremme ved kanten og fiske.

Kanten af revet er antydet hvor vandet bryder
  

Fladbukken monteret med enkeltkrog tilsat flash

Min nye montage af gennemløbsblinket er inspireret af DVD'en "Havørredens Hemmelighed 3". Her demonstrerer Thomas Hansen hvordan en enkeltkrog med glimmer kan virke som en flue, når den er monteret på en gennemløber som f.eks. Trout Runner.
Med Fladbukken virker det ikke helt på samme måde - jeg kan ikke få krogen til at glide fra blinket ved spinstop eller ryk med stangspidsen - men det virker alligevel ganske fornuftigt. Som sagt var der fast fisk første gang jeg kastede til en set fisk, og når jeg studerer bevægelsen i vandet ved indspinding, ser det rigtig godt ud med den ekstra finesse. Blinket får en endnu mere levende og lokkende gang i vandet end det har i forvejen. Jeg forventer flere fisk fra den kant...

Krogen, jeg bruger, er en cirkelkrog. Den skulle efter sigende kroge fisken godt, og indtil videre (en fisk) er det også min erfaring.
    

Dagen efter skulle jeg selv prøve lykken. Men vinden var vendt, så det blev en kort fornøjelse ved Sangstrup - vandet var alt for grumset, syntes jeg. Jeg tog i stedet ned til Fornæs, hvor vandet var mere klart, men bølgerne og vinden drillede. Det var ingen fornøjelse at fiske i, så efter forholdsvis kort tid gav jeg op og tog hjem.
Lad mig nøjes med at konstatere, at det er ikke er nogen særlig prangende start sådan at blive jaget hjem af lidt kulde. Hm.
Jeg ønsker mig nogle bedre fiskehandsker.

I stedet kunne jeg sysle lidt med forberedelser:
Da jeg i efteråret fiskede med min nyindkøbte Storm Kickin' Eel, syntes jeg at den gik alt for dybt. Den gik hurtigt i tangen.
Jeg har nu prøvet at slibe skeen til, i et forsøg på at få den til at gå højere. Resultatet ser sådan ud:

Øverst ses en Kickin' Eel med tilpasset ske, nederst med original ske

Endnu en grund til at glæde sig til at fiskesæsonen starter for alvor, så jeg kan se om den tilpassede ske virker efter hensigten.
   

På vejen hjem slog jeg et smut forbi Dragsmur, Ebeltoft Vig, for at se om der var bedre held her. Det var der ikke, men vejret var temmelig meget mere behageligt at fiske i, så jeg nød det alligevel.