|
Kystmede med levende
tobis er til tider en meget effektiv fangstmetode.
Det er også en meget anderledes metode i forhold til
det sædvanlige aktive kystfiskeri med blink,
bombarda eller fluestang. Det er værd at bemærke, at vinderfisken
til
Fjord til Fjord Kystcup 2009 og 2010 blev taget
på levende tobis - af samme fisker.
Man kan
enten vælge at fiske "aktivt" ved at flytte plads en
gang imellem, eller ved at lade strømmen føre sit
flåd og agn langs kysten, og så selv følge efter,
eller man kan vælge et mere stationært fiskeri hvor
en pynt eller anden god plads er udgangspunkt for
fiskeriet, hvor flåddet eventuelt følges intenst
siddende i en strandstol eller på en rygsækstol. En
gang imellem kontrolleres at tobisen er levende, og
den kastes på ny ud, så strømmen fører den hen over
den ønskede strækning.
Der kræves med andre ord et andet temperament end
ved fiskeri med blink eller bombarda.
Stangen
til fiskeri med levende tobis må gerne være lang og
blød. Kastene skal være bløde for at tobisen bliver
hængende. Selv bruger jeg min Fenwick Silver Wings
12'6'' med kastevægt 5-35 g, der har vist sig rigtig
god til
formålet. Den er samtidig en meget velegnet stang til bombardafiskeri, så den er også god hvis jeg vælger
at skifte om til bombardafiskeri hvis tobiserne
slipper op, eller forholdene ændrer sig og gør
bombardafiskeriet mere attraktivt.
|
 |
Tv: En samling
tobiser er fanget og
kommet i agnspanden,
hvor de
opbevares til der bliver brug for
dem.
Th: En agnspand
med batteridrevet
luftpumpe, der også kan tilsluttes
bilens 12V udgang. |
 |
Hvor fanges tobisen
Tobis fanges nemmest fra moler
eller i havnebassiner. De svømmer rundt i stimer, og kan
ofte fanges langs kajerne. De fleste der har stået og kigget
ned i vandet i en havn eller lystbådehavn, har sikkert set
en stime tobis svømme rundt dernede.
Om natten graver tobisen sig ned i sandet (den hedder også
sandgrævling).
På havnen:
Som ved fiskeri efter sild kan du bruge et sildeforfang med
små fluer, og et blink uden krog eller et sildebly som
kastevægt. Det er en fordel at have trykket modhagerne på
sildeforfanget ind. En del tobis bliver fejlkroget, men hvis
du ikke har modhager på krogene kan langt de fleste sagtens
overleve en fejlkrogning og anvendes til agn.
Du kan også lave dit eget rig
med trekroge i sølv eller guld. De glimtende kroge lokker på
samme måde som et sildeforfang, men da der er flere kroge
vil det alt andet lige give flere fisk - dog også flere
fejlkrogede, så husk at trykke modhagerne ind. Små trekroge
str. 10 er passende.
Kast sildeforfangsrigget ud -
gerne langs med kajen - og lad det synke ned mod bunden.
Herefter fisker du hjem i ryk, som ved sildefiskeri. Det vil
sige små ryk med stangspidsen med korte pauser, hvor rigget
falder lidt mod bunden, og med et par omdrejninger på hjulet
efter rykkene, så rigget fisker op i vandsøjlen.
Det kan være en fordel at bevæge sig lidt rundt i bassinet
indtil man har fundet en stime. Har du først fundet stimen
er det ikke ualmindeligt at der er flere tobis kroget ad
gangen. Det er vigtigt at holde linen stram når du mærker,
at der er fisk på forfanget - især hvis du fisker uden
modhager. Tobiserne falder let af.
Når du når overfladen med sildeforfanget svinges fangsten i
et jævnt træk op på land uden for mange dikkedarer. Mange
tobis falder som sagt af, og da gerne i luften på vej op på
land.
Med rejehov/hænderne:
Efter solnedgang kan tobiserne fanges ved at gå med en
rejehov på et lavvandet kyststrækning med sandbund. Her har
tobisen - eller sandgrævlingen, som den også hedder - gravet
sig ned for natten. Når rejehoven kommer skrabende hen ad
bunden farer de forskrækkede op, og nogle af dem svømmer
direkte ind i rejehovens net.
Det er også muligt at skovle
tobisen op med hænderne. Ved lavvande går man ud i
vandkanten og graver hænderne ned i sandet og skovler sand,
vand og tobiser op på land, hvorefter de sprællende tobiser
kan snuppes og puttes over i spanden. Jeg har læst om denne
teknik i et fiskeblad, men har endnu til gode at prøve den
selv.
Opbevaring af
levende tobis
Tobiserne dør, hvis de blot opbevares i en spand med
vand. De har brug for frisk vand jævnligt, og ved
længere tids opbevaring skal man ilte vandet. En
akvariepumpe klarer opgaven i garagen, og der findes
batteridrevne pumper som er velegnede til at
medbringe på turene.
|
På havnen er en
det en god ide med en spand med en lang
kraftig snor bundet i håndtaget. Den bruges
til at hente frisk vand op til at hælde i agnspanden.
Når tobisen er
fanget, kommes den over i agnspanden. En god
stor agnspand med mulighed for at føre en
iltslange ned er velegnet til formålet.
Den viste
agnspand har en inderste del der kan løftes ud,
og som er hullet som
en si.
Det letter udskiftningen af vandet.
Heraf fremgår
også en af besværlighederne ved fiskeri med
levende tobis: de fylder og vejer ligesom
lidt mere end en pose Gulp tobis, en æske
fluer eller en
æske blink gør! |
 |
Tobiserne kan holde sig friske og levende i garagen
i flere dage, hvis vandet vel at mærke bliver iltet
med en pumpe. Det er en fordel at skifte vandet
dagligt, da det hurtigt bliver møget til.
Under fiskeriet kan man med fordel ilte vandet med
en batteridrevet pumpe. Med mellemrum udskiftes
vandet i agnspanden med frisk havvand. Uden
batteridrevet pumpe er det nødvendigt at skifte
vandet noget oftere.
|
Hvordan fiskes med levende tobis |
|
Til
kystmedefiskeri efter havørred med
levende tobis skal man bruge: flåd,
splithagl, små trekroge. Eventuelt
knæklys hvis man skal fiske i mørke
timer.
Flåddene
skal ikke være for store. Kan de bære
5-6 gram er det fint.
Montering: længden af line under flåddet
afhænger af bundforholdene hvor du
fisker. Ved havnen i Århus fiskes der
med 4-7 m line under flåddet, ved kysten
1-1½ m visse steder, andre steder lidt
mere.
|

Disse flåd
fra Drennan er udviklet til agnfisk |
|

Også den
klassiske "prop" kan benyttes |
Cirka 25-30
cm over trekrogen påsættes et antal
splithagl, der er passende i forhold til
flåddets bæreevne.
Trekrogen
skal være en størrelse 6 eller 8.
Tobisen kroges med den ene af de tre
kroge lige bag nakken. Sørg for at komme
ind under et stykke kød, men heller ikke
for dybt for ikke at skade tobisen for
meget. |
Du
kan også vælge at kroge tobisen lige foran
rygfinnen. Her gælder det også at man skal passe
på ikke at ramme rygsøjlen, for så dør fisken.
Når
tobisen er agnet kaster man den ud - med et
forsigtigt blødt kast der ikke river krogen ud af
fisken. Et godt sted at forsøge at lægge sit flåd er
på grænsen mellem tang og sand. Ofte er det ikke
nødvendigt at kunne kaste langt, de fleste, også
store, fisk hugger alligevel indenfor 15-20 eller
tættere på kysten.
Hvis der
er strøm bliver flåddet ført med den. Med
stangspidsen hævet kan man vælge at følge efter, så
man på denne måde langsomt affisker en længere
kyststrækning. Den hævede stangspids kan være
nødvendig for at undgå at få tang og skidt i linen,
og for at undgå for stor en linebugt.
Det kan
være meget spændende at se flåddet forsvinde under
overfladen. Hornfisk vil ofte føre flåddet sidelæns,
mens havørred vil få flåddet til at dykke med et
"svup". Når flåddet dykker løsnes bøjlen. Hvis en
fisk svømmer med agnen, så lad den gøre det og vent
til den holder pause. Giv den tid til at sluge
tobisen. Spænd bøjlen, stram linen op og sæt krogen.
Hvis
flåddet blot dykker, uden at der bliver taget line
af spolen, så tæl langsomt til 10 og stram linen op.
Giv tilslag hvis du mærker fisk.
Det er ikke altid at der er fisk i disse
situationer, men det er stadig nok så spændende at
gætte på, hvad der mon netop er foregået nede hos
din agnfisk.
Det
stationære fiskeri giver fiskeren
mulighed for at have en masse udstyr til
at forsøde tilværelsen med, f.eks.
kaffe, frokost og lignende.
Når flåddet med tobisen er kommet for
langt væk henter man den blot ind og
kaster på ny ud på dét sted, hvor
strømmen vil føre den tilbage hen over
den fiskeplads, man har udsøgt sig. |
Det opsøgende fiskeri
forudsætter at man ikke har mere med end man kan bære. Man
kan sidde ned i gåpauserne, og så tage spand mm. med en
20-30 m ned ad kysten en gang imellem - eller man kan lade
agnspanden stå og følge efter sit flåd, og så lægge stangen
fra sig og vende tilbage spanden en gang imellem. |
|